- Project Runeberg -  Tajfun /
35

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 35

Klyngende sig til Haandtaget blev han slæbt ud over
Dørtærsklen og befandt sig straks i et Slags Haandgemæng
med Vinden, med det Formaal at faa Døren lukket. I sidste
Øjeblik slap en Slags Lufttunge ind og slikkede Lampens
Flamme ud.

Forude for Skibet øjnede han et tæt Mørke, der hvilede
paa en Mængde hvide Glimt; paa Styrbords Laaring hang
nogle forbavsende Stjerner, uklare og funklende, over et
umaadeligt Øde af forvirrede Bølger, ligesom set gennem en
vanvittig Røgtaage.

Paa Broen var en Gruppe Mænd, utydelige og arbejdende,
i Færd med at gøre store Anstrengelser i Skæret fra
Nathusets Vinduer, der skinnede taaget paa deres Hoveder og
Rygge. Pludselig lukkede Mørket sig over den ene Rude og
derpaa over den anden. Stemmerne fra den forsvundne Gruppe
naaede ham som Menneskestemmer i en Storm, i Stumper
og Stykker af forvirrede Raab, der blev revet bort fra Øret.
Paa én Gang viste Jukes sig ved hans Side med bøjet Hoved
og skraalende:

„Vagten — satte Nathusets Skodder for — bange for —
Glasset — blæse ind.“

Jukes hørte en Bebrejdelse fra sin Chef.

„Dette kom — Advarsel — kalde paa mig.“

Han forsøgte paa at forklare sig, mens Orkanen trykkede
mod hans Læber.

„Let Brise — uafbrudt — Broen — pludselig — Nordost
— kunde ikke vende — tænkte — De — maatte høre.?

De var nu komne i Læ af Bropresenningen og kunde tale
sammen med løftede Stemmer som Folk, der skændes.

„Jeg fik Folkene op for at dække Ventilatorerne. Godt,
at jeg var blevet paa Dækket. Jeg tænkte nok, at De ikke

sov, og derfor ... . Hvad sagde De, Hr. Kaptajn?
Hvilket?“

„lkke noget,“ skreg Kaptajn Mac Whirr. „Jeg sagde: det
er godt,“

„Vi har min Sandten faaet Kærligheden at føle denne
Gang,“ bemærkede Jukes med et Hyl.
30












<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free