- Project Runeberg -  Tajfun /
36

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















36 JOSEPH CONRAD

„De har ikke ændret Kursen?“ spurgte Kaptajn Mac Whirr
med anstrengt Stemme.

„Nej, Hr. Kaptajn. Paa ingen Maade. Vinden kom lige
stik i Stævn. Og her har vi Næsesøen.“

En Stampen af Skibet endte med et Stød, som om det
havde løbet Forfoden mod en solid Hindring. Efter et
Øjebliks Stilhed drev Vinden en Skumbyge haardt mod deres
Ansigter.

„Hold det op imod det, saa længe vi kan,“ raabte Kaptajn
Mac Whirr. !

Førend Jukes havde faaet Salivandet tørret ud af sine
Øjne, var alle Stjernerne forsvundne.

III.

Jukes var lige saa flink en Mand som en halv Snes andre
unge Styrmænd, man kunde fange ved at kaste et Net ud
paa Havel; og skønt han var blevet noget overrumplet ved
den første Ilings forbløffende Ondskabsfuldhed, havde han
øjeblikkelig taget sig sammen, havde purret Folkene og
i en Fart faaet dem til at dække de Aabninger i Dækket,
som ikke var blevne skalkede tidligere paa Aftenen.
Raabende med sin friske Stentorstemme: „Rap jer, Folk, og giv en
Haandsrækning!“ førte han an i Arbejdet, mens han sagde
sig selv, at „dette var netop, hvad han havde ventet sig.“

Men paa samme Tid begyndte det efterhaanden at gaa op
for ham, at dette egentlig var mere, end han havde ventet
sig. Lige fra det første Vindpust, som han følte paa sin Kind,
var det, som om Stormen havde paataget sig den opsamlede
Voldsomhed af en Lavine. Tunge Skumbyger indhyllede
Nan-Shan fra for til agter, og den begyndte straks midt i sin
regelmæssige Rullen at hugge og stampe, som om den var
gaaet fra Forstanden af Skræk.

Jukes tænkte ved sig selv: „Dette er ingen Spøg.“ Medens
han udvekslede forklarende Hyl med sin Kaptajn, kom der
en pludselig Skummelhed i Nattens Mørke og lagde sig som
noget haandgribeligt for deres Syn. Det var, som om
Alver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free