- Project Runeberg -  Tajfun /
37

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 37

dens blændede Lys pludselig var blevne skruet ned. Jukes
var uskrømtet glad ved at have sin Kaptajn ved Haanden.
Det var ham en Lettelse, at denne Mand, ganske simpelt
ved at komme paa Dækket, havde taget det meste af
Stormens Vægt paa sine Skuldre. Saadan er en kommanderende
Stillings Prestige, Forret og Byrde.

Kaptajn Mac Whirr kunde ikke vente sig nogen Lettelse
fra nogen paa Jorden. Saadan er en kommanderende
Stillings Ensomhed. Med det aarvaagne Væsen hos en Sømand,
der stirrer lige mod Vinden, som mod en Modstanders Øje,
søgte han at gennemtrænge Angrebets skjulte Hensigt og
gætte dets Maal og Styrke. Den stærke Vind fejede løs paa
ham ud fra et mægtigt Mørke; han følte under sine Fødder
sit Skibs Usikkerhed, og han kunde ikke engang skelne
Skyggen af dets Skikkelse. Han ønskede, at det var anderledes;
og han ventede ganske stille, mens han følte sig ramt af en
blind Mands Hjælpeløshed.

At være tavs var naturligt for ham, hvad enten det var
mørkt eller Solskin. Jukes ved hans Side skaffede sig
Ørelyd ved at hyle gemytligt mellem Vindstødene: „Vi maa have
faaet det værste først, Hr. Kaptajn.“ Et svagt Udbrud af
Lynild dirrede rundt om, som om det lynede i en Hule —
i et sort og hemmeligt Kammer paa Havet, med et Gulv af
skummende Bølgekamme.

Det aabenbarede et skummelt, skælvende Øjeblik en
laset, lavthængende Skymasse, Skibets lange, stampende
Omrids, de sorte Skikkelser af Mænd staaende paa Broen med
bøjede Hoveder, som forstenede i Færd med at stange.
Mørket faldt dirrende over alt dette — og saa begyndte det
omsider for ramme Alvor.

Det var noget forfærdeligt og hurtigt, som om et Vredens
Kar pludselig blev sønderbrudt, Det syntes at eksplodere helt
rundt om Skibet med et overvældende Drøn og en Brusen af
store Vande, som om en kolossal Dæmning var blevet sprængt
til Luvart. Øjeblikkelig tabte Mændene Følingen med
hinanden. Dette er en stærk Storms opløsende Magt: den
løsriver en fra andre Mennesker. Et Jordskælv, et Skred, en
Oversvømmelse rammer et Menneske som ved et Tilfælde,










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free