- Project Runeberg -  Tajfun /
39

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 39

mandobroen. Derpaa blev han fornuftigere og mente, at han
var gaaet over Bord. Og hele Tiden, mens han blev kastet,
slynget og rullet omkring i vældige Vandmasser, vedblev han
i sit stille Sind med største Hast at gentage Ordene: „Aa Gud!
Aa Gud! Aa Gud! Aa Gudl“

Paa én Gang under et Tilbageslag af Elendighed og
Fortvivlelse fattede han den sindssvage Beslutning at slippe ud
af dette her. Og han begyndte at sparke omkring sig med
Arme og Ben. Men saa snart han begyndte denne
fortvivlede Kamp, gik det op for ham, at han var rodet sammen
med et Ansigt, en Olietøjs Frakke, en eller andens Støvler.
Han flængede vildt i alle disse Ting skiftevis, tabte dem,
fandt dem igen, tabte dem paa ny og følte sig til sidst selv
grebet i det faste Greb af et Par kraftige Arme. Han
gengældte Omfavnelsen kraftigt omkring en tyk, solid Krop. Han
havde fundet sin Kaptajn.

De tumlede rundt og rundt og knugede hinanden
inderligere. Pludselig slap Vandet dem med et brutalt Sæt; og
strandede mod Siden af Styrehuset, aandeløse og forslaaede
kunde de kæmpe sig op mod Vinden og holde sig fast ved,
hvad de kunde.

Jukes slap ud af det temmelig forfærdet, som om han
var undsluppet fra en enestaaende Krænkelse af sine
Følelser. Det vakte hans Tro paa ham selv. Han gav sig til uden
Maal og Med at raabe til den Mand, han kunde føle tæt ved
sig i det djævelske Mørke: Er det Dem, Hr. Kaptajn? Er
det Dem, Hr. Kaptajn?“ indtil hans Tindinger var færdige
at sprænges. Og til Svar hørte han en Stemme ligesom
raabende langt borte, ligesom irriteret skrigende til ham i meget
stor Afstand det ene Ord: „Jol“ Flere Søer skyllede paa ny
over Broen. Han modtog dem uden at tænke paa Forsvar
lige over sit bare Hoved, for begge hans Hænder var optaget
af at holde fast.

Skibets Bevægelser var udskejende. Dets Duven havde en
forfærdende Hjælpeløshed: det stampede, som om det vilde
gaa paa Hovedet ud i det tomme Rum og syntes hver Gang
at finde en Mur at løbe paa. Naar det rullede, faldt det
pladask paa Siden, og det blev rejst over Ende igen af et saa
til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free