- Project Runeberg -  Tajfun /
41

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 41

De var forsvundne, uhørte og usete, smeltede, saa at sige, bort
i Bølgernes Slag og Taager. Det var først senere, da Jukes
ved det hvide Glimt af nok en høj Sø, der væltede sig ind
over Midten af Skibet, øjnede to Par Davider, der hævede
sig sorte og tomme ud af det kompakte Bælgmørke, med et
overhalet Reb flagrende og en jernbeslaaet Blok dansende i
Luften, at han opdagede, hvad der var sket ikke fem Alen
fra hans Ryg.

Han stak Hovedet fremad og ledte efter sin Chefs Øre.
Hans Læbe berørte det — stort, kødfuldt, meget vaadt. Han
raabte i en ophidset Tone: „Nu gaar vore Baade, Hr.
Kaptajn.f

Og igen hørte han den Stemme, besværligt og svagt
lydende, men med en gennemtrængende Virkning af Ro i den
uhyre Disharmoni af Støj, som sendt fra et fjernt Fredens
Sted hinsides Stormens sorte Udørkner; igen hørte han en
Mands Stemme — den skrøbelige, men ubetvingelige Lyd,
som kan rumme en Uendelighed af Tanke, Beslutsomhed og
Forsæt, som vil udtale tillidsfulde Ord paa den sidste Dag,
naar Himlen styrter sammen og Retfærdighed fuldbyrdes —
igen hørte han den, og den raabte til ham ligesom langt,
langt borte fra: „Det er godt.“

Han tænkte, at det ikke var lykkedes ham at gøre sig
forstaaelig. „Vore Baade — jeg siger Baade — Baadene, Hr.
Kaptajn! To vækl“

Den samme Stemme, ikke en halv Alen fra ham og dog
saa fjern, hylede forstaaeligt: „Ikke noget at gøre ved det!“

Kaptajn Mac Whirr havde ikke saa meget som drejet
Hovedet, men Jukes opfangede nogle flere Ord gennem
Blæsten.

„Hvad kan — vente sig — naar man bakser sig igennem
— saadan — nødt til at — lade noget efter sig — kan sige
sig selv.“

Jukes lyttede aarvaagent efter mere. Der kom ikke mere,
Det var alt, hvad Kaptajn Mac Whirr havde at sige; og
Jukes kunde udmale sig snarere end se den brede, firkantede
Ryg foran sig. Et uigennemtrængeligt Mørke lagde sig over


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free