- Project Runeberg -  Tajfun /
42

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









S

42 JOSEPH CONRAD



Søens spøgelseagtige Skær. Jukes følte sig grebet af en sløv
Overbevsining om, at der var ikke noget at gøre.

Hvis Rorgrejerne ikke gik itu, hvis de umaadelige
Vandmasser ikke knuste Dækket eller sprængte en af Lugerne,
hvis Maskinen ikke slog klik, hvis der kunde holdes Fart paa
Skibet imod denne frygtelige Vind, og det ikke begravede sig
i en af disse forfærdelige Søer, af hvis hvide Kamme alene
han af og til fik et kvalmende Glimt, naar de hævede sig
højt over Boven — saa var der en Mulighed for, at det kunde
slippe godt fra det. Noget indeni ham syntes at vende sig
og fik Følelsen af, at Nan-Shan var fortabt, til at faa
Overhaand.

„Skuden er færdig,“ sagde han til sig selv med en
forbavsende Sindsbevægelse, som om han havde opdaget en uventet
Betydning i denne Tanke. En af disse Ting maalie jo
nødvendigvis hænde. Intet kunde hindres nu, og intet afhjælpes.
Folkene om Bord var ikke til at regne med, og Skibet kunde
ikke holde det ud. Vejret var for umuligt.

Jukes følte en Arm falde tungt paa sine Skuldre; og denne
Tilnærmelse besvarede han med stor Forstaaelse ved at gribe
fat om sin Kaptajns Liv.

Saaledes stod de favnende hinanden i den blinde Nat,
stivende hinanden af imod Blæsten Kind mod Kind og Læbe
mod Øre, ligesom to Skibsskrog surrede sammen fra for til
agter.

Og Jukes hørte sin Chefs Stemme, neppe lydeligere end
før, men nærmere, som om den paa sin Vandring tværs
gennem Orkanens mægtige Frembrusen var kommet nærmere,
men stadig med den sælsomme Virkning af Ro ligesom en
Glories stilfærdige Glans.

„Véd De, hvor Folkene er blevet af?“ spurgte den, paa én
Gang kraftig og forsvindende, overvindende Blæstens Styrke
og øjeblikkeligt fejet bort fra Jukes’ Øre.

Jukes vidste det ikke. De havde alle været paa. Broen,
den Gang Orkanen ramte Skibet med fuld Kraft. Han havde
ingen Anelse om, hvor de var kravlet hen. Under de
forhaandenværende Omstændigheder var de ingen Steder, i
Betragtning af det Gavn, de kunde gøre. Kaptajnens Ønske om


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free