- Project Runeberg -  Tajfun /
43

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 43

at faa at vide, hvor de var, generede paa en eller anden Maade
Jukes.

„Vil Kaptajnens have fat i Folkene?“ spurgte han
ængsteligt.

„Burde vide det,“ forsikrede Kaptajn Mac Whirr. „Hold
fast.“

De holdt fast. Et Udbrud af ubundet Raseri, et ondsindet
Stormangreb af Vinden bogstaveligt talt standsede Skibet;
det gyngede kun, hurtigt og let som et Barns Vugge, i et
frygteligt Forventningens Øjeblik, mens hele Atmosfæren, som
det syntes, strømmede rasende forbi og fo’r brølende bort fra
den skumle Jord.

Det var nær ved at kvæle dem, og med lukkede Øjne
strammede de deres Greb. Hvad der efter Stødets
Voldsomhed at regne kunde have været en Vandsøjle, der kom løbende
oprejst gennem Mørket, bumpede imod Skibet, brød sig og
faldt knusende, højt oppe fra ned paa Broen med en
begravende Dødvægt.

Et flyvende Fragment af denne Sammenstyrten, et blot
Plask, indhyllede dem fra Fødderne til op over Hovedet i én
eneste Hvirvel, fyldte med Vold deres Øren, Munde og
Næsebor med Saltvand. Det slog Benene fra dem, vred hastigt
deres Arme, sydede hastigt af Sted under deres Hager; og da
de aabnede Øjnene, saá de de opdyngede Skummasser fare
frem og tilbage blandt hvad der saá ud som Stumperne af et
Skib. Det havde givet efter, som om det var blevet slaaet i
Stumper og Stykker. Deres bankende Hjerter gøs ogsaa
under det frygtelige Slag; og paa én Gang sprang det op igen
til sin fortvivlede Stampen, som om det forsøgte at kravle
ud under sine egne Ruiner.

Søerne syntes i Mørket at storme løs paa Skibet fra alle
Sider for at holde det tilbage, hvor det kunde gaa til Grunde.
Der var Had i den Maade, det behandledes paa, og Raseri i
de Slag, der faldt. Det var som et levende Væsen, udsat for
en Pøbels Raseri: frygteligt omtumlet, slaaet efter, løftet op,
slynget ned, trampet paa. Kaptajn Mac Whirr og Jukes holdt
fast i hinanden, døvede af Larmen, kneblede af Vinden; og
den voldsomme Elementernes Rasen, der fandt Sted omkring






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free