- Project Runeberg -  Tajfun /
51

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 51

havde været en Brodrager, Dette var tydeligt nok til, at han
lagde Mærke til det, medens han blev slynget fra Bagbord til
Styrbord og tilbage igen og gramsede fortvivlet paa
Bunkerens jævne Sider under Forsøget paa at holde sig fast. Døren
ind til Mellemdækket sluttede ikke rigtigt, saa han saá en
utydelig Lysstrime forneden af den.

Sømand som han var og behændig og kraftig, var det ikke
saa besværligt for ham at komme paa Benene; og han havde
det Held, idet han rejste sig, at faa fat paa Jernstangen.
Ellers vilde han have været bange for, at Tingesten skulde
brække hans Ben eller i det mindste vælte ham igen. I første
Øjeblik blev han staaende stille. Han følte sig utryg i dette
Mørke, der syntes at gøre Skibets Bevægelse ukendt,
uforudset og vanskelig at modvirke. Han følte sig et Øjeblik saa
rystet, at han ikke vovede at røre sig af Frygt for at „komme
i Drift igen“. Han havde slet ikke Lyst til at blive slaaet i
Stumper og Stykker nede i den Bunker.

Han havde slaaet sit Hoved to Gange og var en Smule
forvirret, Han syntes endnu saa tydeligt at høre den klirrende
og bumpende Lyd af Jernstangen, der fløj om hans Øren, at
han greb fastere om den, for at overbevise sig selv om, at han
havde den sikkert i Haanden. Han følte sig uklart forbavset
over den Tydelighed, hvormed han hernede kunde høre
Stormen rase. Dens Hylen og Skrigen syntes i Bunkerens
Tomhed at antage en menneskelig Karakter, menneskeligt Raseri
og Smerte — ikke mægtig, men uendelig skærende, Og for
hver Rullen lød der Bump — dybe, tunge Bump, som om én
eller anden svær Genstand paa fem Tons Vægt eller saa havde
revet sig løs nede i Lasten. Men der gaves ikke noget
saadant i Ladningen. Kunde det da være noget paa Dækket?
Umuligt. Eller udenfor Skibet? Utænkeligt,

Han tænkte alt dette hurtigt, klart, sikkert, som en
Sømand, og det forvirrede ham. Denne Støj kom dæmpet
udefra sammen med Vandets Pjasken og Plasken paa Dækket
over hans Hoved. Var det da Vinden? Det maatte det vel
være. Det gjorde et Rabalder dernede, som en hel Mængde
vanvittige Mennesker, der raabte. Og han greb sig i selv at
længes efter Lys — om saa bare til at drukne ved — og en

4




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free