Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g
62 JOSEPH CONRAD
blege Flammer, og dybt nedefra svingede de vældige
Krumtappe op med stærke Glimt af Staal og Bronce og forsvandt
igen, idet Stempelstængerne og Plejlstængerne ligesom
kæmpemæssige, leddede Skeletarme syntes at støde dem ned i
Dybet og med uimodstaaelig Kraft hale dem op igen. Dybt
nede i Halvlyset saá man andre Stænger, der syntes at
undgaa hverandre i en mærkværdig Tagfat, der var
Krydshoveder, der nikkede frem og tilbage, og Metalskiver, der blødt og
jævnt gled mod hinanden i vekslende Mørke og Lysglimt.
Der var Øjeblikke, da alle disse mægtige og sikkert
afmaalte Bevægelser paa én Gang sagtnede, som om der var
Tale om et levende Væsen, der med ét følte Lede ved
Arbejdet, og da saá man mørke Vredesglimt i Routs Øjne.
Han bar i denne Kamp broderede Tøfler, en kort, glinsende
Trøje naaede knap ned til Hofterne paa ham, og hans hvide
Haandled stak langt frem fra de snevre Ærmer, som om
Nødvendigheden i Øjeblikket havde gjort ham højere og
forlænget hans Lemmer. Han var hele Tiden i travl Bevægelse,
saa oppe og nu nede, og naar han stod stille med Hænderne
hvilende mod en af Løbestængerne langs Broen, holdt han
Blikket rettet mod Damptrykmaaleren og
Vandstandsmaaleren, der var fastgjorte paa den hvide Væg lige nedenfor en
svingende Lampe. Mundstykkerne paa de to Talerør gabede
dumt ud i Luften, og Maskintelegrafens Skive lignede et stort
Ur, der i Stedet for Tal bar korte Indskrifter. De sorte
Bogstaver stod kraftigt paa den blanke Skive og Ordene var som
Symboler paa kraftige, høje Udraab: Fremad! Tilbage!
Langsomt! Halv Kraft! Klar! Den tykke Viser pegede lige
mod Ordren Fuld Kraft, der paa denne Maade blev særlig
fremhævet paa samme Maade som et skingrende Raab
paakalder Opmærksomhed.
Den tykke Lavtrykcylinder saa fyldig og massiv ud med
sin brune Træbeklædning, og for hver Gang Stemplet gik
ned, lød der en ganske svag Hvæsen. Det var den eneste
Lyd, der hørtes fra selve Maskinen, hvis Staallemmer ellers
gled jævnt og lydløst frem og tilbage. Og alt dette — de
hvide Vægge, det glidende Staal, Gulvpladerne under
Salomon Routs Fødder, Ristegulvet oven over ham, Tusmørket
og Lysglimtene — hævede sig op og sank atter ned
uophør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
