- Project Runeberg -  Tajfun /
63

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



TAJFUN 63

ligt og paa én Gang som Følge af Bølgernes haarde Angreb
mod Skibets Sider. Det høje Rum, der rungede hult under
Orkanstødene, syntes at svaje over forover som Toppen af
et Træ og bøje sig frem og tilbage som under de vældige
Stormangrebs Magt.

„De skal skynde Dem op,“ raabte Rout i det Øjeblik, han
saá Jukes komme frem i Døraabningen ind til Fyrrummet.

Jukes Blik var flakkende usikkert, og hans røde Ansigt
saá ud, som om han var forsovet. Han havde tilbagelagt en
besværlig Vej og det i en forbavsende Fart. Han var styrtet
ud af Bunkerrummet og ind i den mørke Gang, hvor han løb
imod og snublede over en Flok forvildede Mænd, der angst
skreg op, da han traadte paa dem: „Hvad er der løs, Sir?“
— videre ned ad Trappen til Fyrrummet uden at tage det saa
nøje med Trinene, stadig nedad i et Hul, der var dybt som
en Brønd, mørkt som Gehenna og i Bevægelse som en Vippe.
Vandet i Bundlasten buldrede frem og tilbage som Torden,
og Kulstumperne, der fulgte med, raslede som en Hær af
Smaasten paa en Strandbred af Jern.

Der var nogen derinde paa Fyrpladsen, der stønnede af
Smerte, og han kunde ogsaa skimte én, der bøjede sig over
en Mand, der lod til at være død, en fræk Stemme
udslyngede Bespottelser og Forbandelser, og Ildskæret under hver
Fyrdør var som en Pøl af flammende Blod, hvorfra der
udstraalede Lys i det fløjlssorte Mørke.

Et Vindpust ramte Jukes lige i Nakken, og i næste
Øjeblik følte han Blæsten svøbe om sine vaade Ankler.
Ventilatorerne brummede lystigt, og foran de seks Fyrdøre saá han
to vilde Skikkelser, der var nøgne til Bæltestedet og masede
paa med to Skovle.

„Nu er her sgu Træk nok,“ hylede anden Mester, som om
han hele Tiden havde staaet og ventet paa Jukes.
Donkeymanden, en kvik lille Fyr med blændende hvid Hud og et
lille lysegult Overskæg, arbejdede som i stum Fkstase. De
holdt fuld Damp under Kedlerne, og en dyb Rumlen — som
naar en tom Flyttevogn ruller over en Bro — dannede
Bassen til alle de andre Lyde derude.

„Vi maa blæse af hele Tiden,“ fortsatte Maskinmesteren.
I det samme lød der fra Ventilatormundingen et Brag, som




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free