- Project Runeberg -  Tajfun /
70

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


































e

70 JOSEPH CONRAD
Der var i Virkeligheden ikke noget, der hed Modstand.
Hvordan saa Kampen end var begyndt, var den i hvert Fald
nu kun meningsløs Panik. Var Kulierne end begyndt med at
gøre Jagt paa deres rundt om trillende Dollarstykker, saa
kæmpede de i hvert Fald nu blot for at faa Fodfæste. De
greb fat i Struben paa hinanden blot for at undgaa at blive
hvirvlede rundt. Den, der fik et Holdepunkt et eller andet
Sted, sparkede ad dem, der greb fat i hans Ben og blev
hængende, indtil Skibets Rullen paa én Gang sendte dem
samlede af Sted hen over Dækket.

Det vakte Forfærdelse, at „de hvide Djævle“ kom. Hvad
vilde de? slaa ihjel? Nu, da de alle var splittede og
medtagne, var de enkeltvis meget føjelige, ja, nogle, der blev
trukket til Side ved Hælene, var lige saa passive som døde
Legemer og havde aabne, stive Blikke. Nu og da var der en
Kuli, der faldt paa Knæ, som om han vilde bede om Naade,
medens andre, der i deres overdreyne Skræk blev
umedgørlige, blev ramt imellem Øjnene af haarde Næver og derved
kuede, og de Stakler, der var saarede, fandt sig i den ublide
Behandling og blinkede blot hurtigt og uophørligt, men uden
nogen Klage. Blodet strømmede ned over Ansigterne, der
var Skrammer, oprevne Saar og dybe, aabne Snit i
Hovederne. Dette sidste skyldtes navnlig det ituslaaede Porcelæn fra
de itubrudte Kasser. Hist og her var der en Kineser, der med
forvildet Blik og tjavset Pisk sad bøjet og forbandt en
blødende Fodsaal.

De var blevet skubbet tæt sammen efter at være tvunget
til Underkastelse, havde ogsaa faaet et Par Dask til
Beroligelse og samtidig var der med barsk Stemme blevet sagt dem
et Par opmuntrende Ord, der lød som Trusler. De sad paa
Dækket i spøgelseagtige, svajende Rækker, og ved den ene
Ende flyttede Tømmermanden sig travlt fra Plads til Plads
sammen med de to Mænd, han havde til at hjælpe sig. De
satte Tovene tot og bandt Kineserne fast. Baadsmanden
omslyngede én af Jernstøtterne med den ene Arm og det ene
Ben, medens han med en Lanterne trykket ind mod Brystet
prøvede paa at faa den tændt og hele Tiden smaaknurrede
som en travlt optaget Gorilla. Sømændenes Skikkelser bøjede
sig hvert Øjeblik, de var travlt beskæftigede med at samle op,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free