- Project Runeberg -  Tajfun /
72

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

















72 JOSEPH CONRAD

Nu var der to til, der begyndte at bruge Mund, og det
forekom Jukes, at de udstødte vilde Trusler, og der var andre,
der begyndte at mumle og grynte. Jukes beordrede hurtigt
Mændene ud fra Mellemdækket og var selv den sidste, der
gik ud — baglæns. Medens han gik hen mod Døren, voksede
Kuliernes Mumlen til en højrøstet Protesteren, og mange
knyttede Hænder straktes ud imod Misdæderen.
Baadsmanden skød Bolten for Døren og bemærkede uroligt: „Det lader
til, at Vinden har lagt sig, Sir.“

Søfolkene var glade ved igen at være ude i Gangen, thi
inderst inde mente enhver af dem, at skulde det gaa galt,
kunde de dog i yderste Øjeblik styrte ud paa Dækket — og
det var en Trøst. Der er noget usigeligt modbydeligt i
Tanken om at drukne indeni et Skib.

Da Jukes kom ud fra Gangen, gik det larmende Vand ham
lige til Halsen. Han naaede hen til Kommandobroen og
opdagede, at han kunde skelne dunkle Former, som om hans
Syn var blevet overnaturligt skarpt. Han saá svage
Omrids, men de viste ham ikke den Nan-Shan, han havde et
saa nøje Kendskab til, det var derimod noget, han
mindedes — en gammel, aftaklet Damper, han for mange Aar
siden havde set liggende paa en Dyndbanke. Han maatte
tænke paa det Vrag nu.

Der var ikke det mindste Vindpust, naar undtages de svage
Luftstrømme, der skyldtes Skibets Duven og Rullen. Røgen
fra Skorstenen sank ned over Dækket, og Jukes indaandede
den, medens han gik fremad. Han mærkede Maskinens
taktfaste arbejden og hørte enkelte Lyde, der syntes at have
overlevet det store Opgør: der blev hamret paa et eller andet,
der var gaaet itu, og man tumlede hurtigt med noget
Vraggods oppe paa Broen. Han skimtede Kaptajnens massive
Skikkelse, der med begge Hænder holdt fast ved en bøjet
Løbestang. Kaptajnen stod som rodfæstet paa
Kommandobroen og svajede frem og tilbage efter Skibets Bevægelser.
Den uventede Stilhed i Luften paavirkede Jukes ubehageligt.

„Saa har vi besørget det, Sir,“ gispede han.

„Ja, det tænkte jeg nok,“ sagde Kaptajn Mac Whirr.
„Tænkte De det?“ mumlede Jukes til sig selv.
„Vinden lagde sig lige med ét,“ fortsatte Kaptajnen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free