Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 JOSEPH CONRAD
sagde: „Saml Pengene op.“ Det var lettere sagt end gjort. De
kunde ikke se, hvad vi vilde. Vi kom brasende lige ind til
dem — vi var nødt til at brase ind.
„Saa længe som det sker ...“ mumlede Kaptajnen uden
at se hen til Jukes. „Vi maatte bære os hæderligt ad.“
„Vi faar alligevel et Pokkers Postyr, naar dette her er
overstaaet,“ sagde Jukes, der følte sig meget krænket. „Lad
dem blot komme lidt til Hægterne, saa skal De bare se. Saa
farer de paa os. Glem ikke, at Skibet er ikke længer et
britisk Skib. Det véd de Asener meget godt. Det forbandede
siamesiske Flag.“
„Ja, men det er stadig os, der er om Bord,“ bemærkede
Kaptajn Mac Whirr.
„Vanskelighederne er ikke forbi endnu,“ paastod Jukes
profetisk. „Nan-Shan er et Vrag.“
„Nej, Vanskelighederne er ikke forbi endnu,“
indrømmede Kaptajn Mac Whirr halvhøjt ... „Tag Vagten et
Øjeblik.“
„Gaar De ned, Sir?“ spurgte Jukes hurtigt, som om han
var vis paa, at Uvejret vilde slaa ned over ham i det Øjeblik,
han var alene paa Broen.
Han saá hen over det forslaaede Skib, der her midt i
Ensomheden arbejdede sig tungt frem gennem sorte,
fjældagtige Vandes Vildskab, der kun oplystes af Skæret fra fjerne
Verdener. Skibet gik langsomt fremad, og ud i Stormcentrets
Stilhed sendte det som sine anstrengte Aandepust en Række
hvide Dampskyer. Den dybe, vibrerende Tone, der hele
Tiden lød fra Sikkerhedsventilen, var som et levende Sødyrs
trodsige, brummende Pusten, naar det utaalmodigt venter paa
en Genoptagelse af Kampen. Pludselig hørte Lyden op, og
i den stille Luft hørte man kun den.fjerne Klage. Over
Jukes’ Hoved skinnede nogle Stjerner ned i den sorte Brønd.
Skymurens blæksorte Rand stod som en bister Rynke under
Stjernehvælvet, der syntes at stirre stift ned paa Skibet og
maaske for sidste Gang. Stjernerne var selve det glitrende
Diadem over en Pande, der bøjede sig nedad.
Kaptajn Mac Whirr var gaaet ind i Bestiklukafet. Der
var intet Lys tændt, men han kunde føle den Uorden, der
var derinde, hvor han ellers plejede at have alt saa
ordent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
