- Project Runeberg -  Tajfun /
77

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN T1

Ensomhed og Mørke, som om han henvendte sig til et andet
Væsen, der var blevet kaldt til Live i hans Bryst.

„Jeg vil meget nødig miste det Skib,“ sagde han halvhøjt.

Det var, som om han var borte fra Havet og Skibet, ja
som om han var blevet anbragt uden for sin egen Tilværelse,
hvor der jo ikke kendtes noget saa tosset som at tale med
sig selv. Han støttede Hænderne mod Knæene, bøjede den
korte Hals og pustede tungt, idet han gav efter for en
mærkelig Træthedsfølelse, som han ikke var oplyst nok til at
indse var Udmattelse efter sjælelig Anspændelse.

Fra sin Plads kunde han naa Døren ind til Vaskerummet.
Der skulde være et Haandklæde der. Det var der ogsaa. Det
var godt. Han tog det ud, tørrede Ansigtet og blev derpaa ved
at tørre sit vaade Hoved. Han tørrede sig energisk derinde i
Mørket, og blev saa siddende ganske ubevægelig med
Haandklædet liggende hen over Knæene. Der forløb et Øjeblik i saa ’
dyb en Stilhed, at ingen skulde have anet, at et Menneske
sad derinde i Kahytten. Saa lød det brummende:

„Hun klarer den maaske alligevel.“

Da Kaptajn Mac Whirr traadte ud paa Dækket, kom han
med en Fart, som om det pludselig var gaaet op for ham, at
han havde været for længe borte. Vindstillet havde allerede
varet mere end et Kvarter — det var længe nok til, at selv
han fandt det utaaleligt. Jukes, der stod aldeles ubevægelig
foran paa Kommandobroen, begyndte øjeblikkelig at tale.
Stemmen lød unaturligt, som om han prøvede paa at tale
gennem fast sammenbidte Tænder, og den syntes at svinde
bort i Mørket, der nu igen sænkede sig over Vandet,

„Jeg fik Hackett afløst ved Rattet. Han begyndte at hyle
op om, at nu kunde han ikke mere. Han ligger derinde i
Styrehuset og ser ud, som om han var kreperet. Lige straks
kunde jeg ikke faa nogen til at kravle frem til Afløsning af
den stakkels Fyr. Baadsmanden dur ikke til noget, det har
jeg altid sagt. Jeg var nær ved at tro, at jeg selv skulde have
gaaet derned og trukket én frem ved Ørene.“

„Javel,ø mumlede Kaptajnen. Han stod iagttagende ved
Siden af Jukes.

„Anden Styrmand er ogsaa derinde. Han sidder og holder
paa sit Hoved. Har han taget noget ved, Sir?“








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free