- Project Runeberg -  Tajfun /
78

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
























78 JOSEPH CONRAD

„Nej — han er blevet fjollet,“ sagde Kaptajn Mac Whirr
kort.

„Ja, men han ser ud, som om han ogsaa var falden.“

„Jeg maaite give ham et Skub,“ forklarede Kaptajnen.

Jukes gav et utaalmodigt Suk.

„Det vil komme meget pludseligt,“ sagde Kaptajn Mac
Whirr, „og jeg tænker mig, det bliver derovre fra. Skønt det
maa Gud vide. De Bøger forvirrer kun og gør én urolig,
Det bliver slemt, og dermed basta. Kan vi blot naa at faa
Skibet svinget tidligt nok rundt, saa vi kan gaa lige imod
det . . “

Der gik et Minut. Nogle af Stjernerne blinkede hurtigt
og forsvandt.

„De sørgede nogenlunde for dem?“ begyndte Kaptajnen
pludselig, som om Stilheden var uudholdelig.

„Er det Kulierne, De tænker paa? Jeg spændte Stræktove
over hele Mellemdækket, |

„Gjorde De det? Det var en god Idé, Mr. Jukes.“

„Jeg tænkte ikke ... De brød Dem om at ... høre,“ sagde
Jukes — Skibets Duven afskar hvert Øjeblik hans Sætninger,
som om én svingende ham rundt, medens han talte —
„hvordan jeg klarede ... dette forbandede Stykke Arbejde. Men
det fik vi altsaa besørget. Og det kan maaske endda være
ligegyldigt til Slut.4

„Vi maatte gøre, hvad der var rimeligt — de er jo dog kun
Kinesere. Samme Chance for dem som for os — for Pokker.
Skibet er da ikke fortabt endnu. Det kan være slemt nok
at være lukket inde dernede under Forhold som disse her —

„Ja, det var ogsaa det, jeg tænkte mig, da De gav mig
Besked,“ indskød Jukes mørkt.

„— og saa oven i Købet blive slaaet sønder og sammen,“
fortsatte Kaptajn Mac Whirr med voksende Heftighed. „Den
Slags kunde jeg ikke lade ske om Bord paa mit Skib, naar
det var muligt, det kun havde Minutter tilbage at holde sig
oven Vande i. Det kunde jeg slet ikke tænke paa, Jukes.“

En hul genlydende Larm omtrent som et Raab, der
runger i en Klippekløft, gik hen over Skibet og døde bort igen.
Den sidste Stjerne, udflydende og forstørret, som den var ved
at vende tilbage til sin første Tilstand som en brændende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free