- Project Runeberg -  Tajfun /
79

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N
TAJFUN 79

Taage, kæmpede med det kolossale dybe Mørke, der slog ned
over Skibet — og forsvandt.

„Nu gaar det løs! mumlede Kaptajn Mac Whirr. „Jukes.“

„Javel, Sir.4

De to Mænd kunde neppe mere skelne hinanden.

„Vi maa stole paa, at hun kan klare den og komme frelst
igennem. Det er saa ligefremt. Her har vi ikke Brug for
Kaptajn Wilsons Stormstrategi.“

„Nej, Sir.f

„Nu bliver Skibet atter overfaldet og overskyllet i
Timevis,“ mumlede Kaptajnen. „Der er ikke meget andet tilbage
af opstaanende Gods paa Dækket end vi to.“

„Ja, vi to,“ hviskede Jukes betaget.

„De er altid fuld af mørke Anelser, Jukes,“ bemærkede
Kaptajnen. „Og anden Styrmand har vi jo dog ingen Nytte
af, det maa De huske. Hører De? De vil være alene om det,
hvisp S

Han afbrød sig selv, og Jukes, der saá sig om til alle Sider,
sagde ikke et Ord.

„De maa ikke lade Dem forvirre af noget som helst,“
fortsatte Kaptajnen, og han talte usædvanlig hurtigt. „De maa
holde Skibet lige op imod Uvejret. Lad dem sige, hvad de vil,
et Faktum er det, at de sværeste Søer altid løber med Vinden.
Lige op imod — altid lige op imod — det er den Maade, man
staar det igennem paa. De er saa ung, men hold lige op
imod. Det er tilstrækkeligt, og man skal bevare sin
Koldblodighed.“

„Javel, Sir,“ sagde Jukes, der sitrede af Sindsbevægelse.

I de paafølgende Sekunder talte Kaptajnen ned til
Maskinrummet og fik Svar derfra.

Af en eller anden Grund følte Jukes paa én Gang, at han
blev mere tillidsfuld, det var en Følelse, der kom udefra som
et varmt Aandepust, og han var sig bevidst, at han nu kunde
gøre, hvad som helst, der maatte blive forlangt. Den fjerne
Mumlen ude fra Mørket listede sig ind i hans Øren. Den
gjorde ikke mindste Indtryk paa ham, han havde paa én
Gang faaet Selvtillid og var som den Mand, der er iført en
sikker Rustning og derfor med Sindsro ser Kaardespidsen
rettet ind imod sig.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free