- Project Runeberg -  Tajfun /
83

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 83

fandt saa interessante Bemærkninger, at han to Gange var
lige ved at blive overrasket af Kaptajnen under Læsningen.
Men Fru Mac Whirr, der sad i Dagligstuen hjemme i det
femogfyrretyve Punds Hus, holdt Haanden op for Munden,
medens hun gabede. Det var maaske af Høflighed mod sig selv,
thi hun var ganske ene.

Hun laa tilbagelænet i en plydsbetrukken og forgyldt
amerikansk Gyngestol tæt ved Kaminen, der havde japanske
Vifter over Spejlet og Gløder inde paa Risten. Hun kastede et
træt Blik paa de mange Sider. Det var ikke hendes Fejl, at
Brevene var saa prosaiske — lige fra de indledende Ord „Min
egen kære Kone“ til Slutningslinien „Din egen Mand“. Det
kunde jo da ikke forlanges, at hun skulde forstaa sig paa alle
disse Skibsanliggender. Det glædede hende selvfølgelig at
høre fra ham, men hun havde egenilig aldrig spurgt sig selv
hvorfor.

» « . Man kalder dem Tajfuner ... Styrmanden lod ikke
til at synes om dem ... i Bøgerne stod der ikke noget ...
og det kunde jeg jo ikke lade gaa for sig + “

Brevpapiret sitrede utaalmodigt. „... et Vindstille, der
varede i mere end tyve Minutter,“ læste hun sløvt, og de
næste Ord, hendes aandsfraværende Blik opfattede, stod paa én
af de følgende Sider: „at se dig og Børnene igen .. “ Hun
gjorde en utaalmodig Bevægelse. Han tænkte altid paa at
komme hjem. Aldrig før havde han været saa godt gageret.
Hvad kunde der nu være i Vejen?

Det faldt hende ikke ind at læse Brevet mere
omhyggeligt. Ellers vilde hun have fundet det nedskrevet, at mellem
fire og seks om Morgenen den 25. December troede Kaptajn
Mac Whirr, at hans Skib efter al Sandsynlighed snart vilde
saa under i det oprørte Hav, og at han aldrig mere skulde
gense Hustru og Børn. Der var ingen, der fik dette at vide
(hans Breve blev altid saa hurtigt borte) — ingen vidste det
uden Stewarden, der var blevet yderst betaget ved at læse
disse Linier. Han prøvede da ogsaa at give Kokken en
Forestilling om „den Klemme, vi lige med Nød og neppe slap ud
af,“ ved højtideligt at udtale, at „den gamle havde ikke ret
meget Haab om, at vi skulde klare den.«

s


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free