- Project Runeberg -  Tajfun /
85

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 85

sort Overstykke og som Hjælmprydelse bar en Hat, oversyet
med Jetperler og kronet af en Blomsterbuket, der straalede
med falskelig Ungdomsfriskhed oven over det sygeligt
gulblege, halvgamle Kvindeansigt. De to Damer kom
øjeblikkelig ind i en hurtig Udveksling af Hilsener og forskellige
Udbrud. Det hele gik saa ilfærdigt og blev afleveret fra begge
Sider paa én Gang, som om Gaden pludselig kunde aabne sig
og sluge al den Fornøjelse, inden den var blevet udtrykt ved
de rette Ord.

Bag ved dem blev de store Glasdøre holdt paa Klem. Man
kunde ikke komme forbi, og Mændene stod taalmodigt og
ventende. Lydia stod og prikkede ned imellem Fliserne med
Parasollen, og Fru Mac Whirr talte hastigt videre.

„Jo, mange Tak. Han kommer ikke hjem for det første.
Selvfølgelig er det kedeligt at have ham saa langt borte, men
det er da en Trøst, at han har det saa godt.“ Hun trak Vejret
og tilføjede glædestraalende, at Klimaet passede ham saa
udmærket — ganske som om den stakkels Mac Whirr var paa
Rekreationsrejse langs Kinakysten.

Første Maskinmester kom heller ikke hjem. Rout vidste
nok, hvad det var at have en god Stilling.

„Salomon siger, at Miraklernes Tid hører aldrig op,“ lød
det henrykt fra Fru Rout, medens hun var ved at divertere
sin Svigermoder med Indholdet af Mandens Brev. Den gamle
Dame bevægede de matte gamle Hænder, der var halvt skjulte
af Muffediserne og hvilede i hendes Skød.

Maskinmesterens Frues Øjne dansede hen ad Linierne.
„Kaptajnen paa det Skib, han er med, er en ret enfoldig
Mand — det husker du nok Svigermoder? — men han har
baaret sig helt klogt ad, siger Salomon.“

„Ja, kære,“ sagde den gamle Kone, idet hun ydmygt bøjede
det hvide Hoved og sad med det indadvendte Blik, der er saa
karakteristisk hos meget gamle Mennesker, der synes helt
hensunkne i at iagttage Livsflammens sidste Blafren. „Jeg
synes nok, jeg kan huske det.“

Salomon Rout, gamle Sal, Fatter Sal, første Mester, den
gode Rout“ — den deltagende og faderlige Ven for de unge,
havde været Øjestenen blandt hendes mange Børn, der nu
alle var døde paa ham nær. Hun huskede ham bedst som en




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free