- Project Runeberg -  Tajfun /
88

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















88 JOSEPH CONRAD

Det vilde den gamle imidlertid ikke. Han vilde have det
hele ordnet fredeligt om Bord, og den Mening kunde man
ikke faa ham bort fra, om man saa havde halet i ham med
et Dampspil. For Skibets og Rederiets Skyld vilde han have
saa lidt Væsen som muligt — „for alle Vedkommendes Skyld,“
sagde han og saa meget stift paa mig. Jeg blev jo gal. Jeg
kunde imidlertid neppe støtte paa Benene. Ingen af os havde
haft det mindste Pusterum i de foregaaende tredive Timer,
og der sad den gamle og gned sin Hage og sin Pande og var
saa ærgerlig over hele den Historie, at han slet ikke tænkie
paa at tage Søstøvlerne af.

„Jeg vil da haabe, Sir,“ siger jeg saa, „at De ikke lader
dem komme op paa Dækket, før vi paa en eller anden Maade
har beredt os paa at tage imod dem.“ Jeg havde ikke i Sinde
at lægge Fingrene imellem, hvis de Fyre tænkte paa at
anfalde os. Det er ikke Børneleg at have Vrøvl med en Ladning
Kinesere. Desuden var jeg ogsaa dødtræt. „Jeg vilde
ønske,“ siger jeg saa, „at De vilde lade os kaste hele
Dollarsbunken ned til dem og lade dem selv tage sig til Rette, medens
vi hviler os.“

„Nu véd De ikke, hvad De selv siger, Jukes,“ siger han
saa og ser op paa den langsomme Maade, der faar en anden én
til at flyve i Flint. „Vi maa finde paa en Udvej, der viser
Hensyn til alle Partier.“

Du kan jo forestille dig, at der var mere end nok for mig
at tage fat i, saa jeg satte alle Mand i Arbejde, og saa tænkte
jeg, at nu vilde jeg tage en lille Skraber. Jeg havde ikke
sovet i ti Minutter, da Stewarden kommer farende ind og
begynder at hale mig ud af Køjen.

Han gjorde mig selt forskrækket. Jeg anede ikke, hvad
der var paa Færde. En ny Orkan? Jeg kunde ikke høre
noget som helst.

„Kaptajnen er ved at slippe dem ud. Aa, han slipper dem
ud! Kom endelig op paa Dækket og frels os. Første Mester
er lige løbet ned efter sin Revolver.“

Saa meget kunde jeg forstaa af alt det, Fyren plaprede
op om. Fatter Rout bander imidlertid paa, at han kun gik
ind efter et rent Lommetørklæde. Naa, jeg fløj i Bukserne
og kom op paa Dækket agter. Der lød et Spektakel omme










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free