- Project Runeberg -  Tajfun /
89

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 89

foran Kommandobroen. Der var fire Mand ved Arbejde agter
ude sammen med Baadsmanden, og jeg leverede dem nogle
af de Rifler, man altid har i Kahytien, naar man sejler paa
Kinakysten. Jeg førte dem saa op til Kommandobroen. Paa
Vejen passerede jeg første Mester, der saa overrasket ud og
gik med en utændt Cigar i Munden.

„Kom med,“ raabte jeg til ham. ’

Vi syv fløj saa op til Bestiklukafet. Der stod den gamle
stadigvæk med Søstøvlerne halet helt op til Hofterne, men i
Skjorteærmer — jeg tænkte mig, han var blevet varm af at
spekulere den ud. Bun Hins Laps af en Kontorist stod ved
Siden, han var skiden som en So og endnu helt grøn i
Ansigtet. Jeg saá straks, at der var til mig i en god Mening.

„Hvad Fanden er det for Abekunster, Jukes?“ spørger den
gamle arrigt. Jeg tilstaar, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulde
svare. „Skynd Dem dog at tage de Geværer fra Folkene.
Ellers sker der en Ulykke i Løbet af et Øjeblik. Jeg tror,
Fanden gale mig, at Skibet er en ren Daarekiste. Se Dem nu
godt for og hjælp mig og Bun Hins Kineser med at tælle
Pengene. Vil De ikke ogsaa nok hjælpe til, Rout, da De nu
er her oppe. Jo flere, vi er, jo bedre.“

Han havde bestemt det hele, medens jeg laa og sov. Havde
vort Skib været engelsk, eller skulde vi bare have udløsset vor
Kulladning i en engelsk Havn, havde der ikke været nogen
Ende paa alt det Vrøvl og alle de Forespørgsler, der vilde
være blevet os til Del, ikke at tale om Erstatningskrav og den
Slags. Men de Kinesere kender deres egne Embedsmænd
bedre end vi.

Lugerne var allerede blevet taget af, og de var nu oppe
paa Dækket efter at have tilbragt halvandet Døgn
nedenunder. Det var helt underligt at se saa mange magre, vilde
Ansigter sammen. De stirrede omkring sig, de Fyre, som om
de havde tænkt sig, at Skibet, Havet og det hele Universum
maatte være blæst i Stykker. Det var ikke til at undres over,
thi de havde haft en Oplevelse, der vilde have forvirret en
hvid Mands Sjæl. Men man siger jo, at Kineserne har ikke
nogen Sjæl. Men saa har de noget ved sig, der er ganske
forbandet sejgt. Imellem de Fyre, der var slemt forslaaede,
var der én, der næsten helt havde faaet Øjet slaaet ud. Det


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free