- Project Runeberg -  Tajfun /
90

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







90 JOSEPH CONRAD

stod frem som et halvt Hønseæg, og en hvid Mand vilde i
den Situation have været sengeliggende i over en Maaned,
men se om ikke den Karl albuede sig frem imellem de andre
og snakkede og gestikulerede, som om der ikke var noget som
helst i Vejen med ham. De lavede et vældigt Postyr, men
hver Gang de saá den gamles skaldede Hoved oppe paa Broen,
tav de stille og gloede op paa ham.

Det lader til, at da han var blevet færdig med at tænke,
lod han denne Bun-Hins Fyr gaa ned og forklare dem,
hvilken Maade der var den eneste, hvorpaa de kunde faa deres
Penge tilbage. Han sagde det til mig bagefter, at da alle
Kulierne havde arbejdet paa den samme Plads og i lige lang
Tid, gik han ud fra, at det retfærdigste imod dem vilde være
at fordele de Penge, vi havde samlet op, ligelig imellem dem.
Man kunde jo ikke kende den ene Mands Penge fra den
andens, sagde han, og hvis man vilde spørge hver enkelt, hvor
meget han havde haft med om Bord, var han bange for, de
vilde lyve, saa han vilde komme til kort, inden han var
naaet ret vidt i Udbetalingen. Det mener jeg, han havde
Ret i at antage. Og hvad det angik at overlevere Pengene til
en saadan kinesisk Embedsmand, som han kunde have Held
til at opspore i Fu-chau, saa mente han, at han lige saa gerne
kunde stikke Pengene i sin egen Lomme — Kulierne vilde i
hvert Fald faa lige megen Fornøjelse af dem. Det tror jeg
ogsaa nok, at Kulierne mente.

Vi blev færdig med Fordelingen, inden det blev mørkt.
Det hele var egentlig yderst seværdigt: Søen gik højt, Skibet
lignede nærmest et Vrag og der kom disse Kinesere én for én
kravlende op paa Kommandobroen for at faa deres Andel,
og den gamle Mand, der stadig var i Skjorteærmer og
Søstøvler, havde travlt med at betale ud fra Bestiklukafets Dør. Han
svedte som bare Pokker, og nu og da kom der en Reprimande
til mig eller Fatter Rout, naar der var noget, der ikke rigtig
passede ham. Han gik selv ned til Nr. 2 Luge med Pengene
til dem, der var for medtagne til at kunne komme op pá2
Broen. Saa var der tre Dollars tilbage, og de blev givne til de
tre Kulier, der havde taget mest Skade. Dernæst ryddede
Folkene alt det op paa Dækket, der var af vaade Pjalter 0g


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free