Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 JOSEPH CONRAD
kommer man til Indgangen til en bred Dalsænkning, hvis
Græsgange og Hække i det Fjerne fortoner sig i violette,
bølgende Linier.
I denne Dal, fra Branzett og Colebrook og op mod
Handelspladsen Darnford, der ligger fjorten engelske Mil borte,
har min Ven Kennedy sin Praksis. Han begyndte som
Marinelæge og ledsagede derpaa en berømt rejsende i de
Dage, da der endnu var uopdagede Egne at finde, og i de
videnskabelige Selskaber vakte hans Studier af disse Egnes
Fauna og Flora betydelig Opmærksomhed. Og nu havde
han her efter eget Valg slaaet sig ned som praktiserende
Landlæge. Jeg tænker mig, at det har været hans klare
gennemirængende Maade at tænke paa, der ligesom en
ætsende Vædske har opløst og tilintetgjort hans Ærgerrighed.
Hans Intelligens er af en videnskabelig Årt og vænnet til at
undersøge Tingene til Dels maaske paa Grund af den evige
utilfredsstillede Nysgerrighed, der mener, at der er et Atom
af almen Sandhed bag hvert Mysterium.
Da jeg kom hjem fra Udlandet for en Del Aar siden,
indbød han mig til at blive hos ham en Tid. Jeg kom hellere
end gerne, og da han ikke kunde forsømme sine Patienter for
at holde mig ved Selskab, tog han mig med paa sine Ture —
undertiden en tredive engelske Mil paa en Eftermiddag. Jeg
ventede paa ham ude paa Vejen, Hesten strakte Hals op mod
en løvrig Gren, og medens jeg sad højt til Vejrs i Kennedys
Dogcart, kunde jeg høre hans Latter ud fra den halvaabne
Dør. Hans hjertelige Latter var saa kraftig, at den kunde
have slaaet til for en Mand, der havde været dobbelt saa stor,
hans Væsen var livligt, Ansigtet broncefarvet og de graa
Øjne overordentlig stærkt iagttagende. Han havde et
vidunderligt Talent til at faa Folk til at tale frit ud, og den
Taalmodighed, hvormed han hørte paa dem, var uudtømmelig.
Da vi en Dag kørte ud fra en stor Landsby og kom til et
overskygget Stykke Vej, saá jeg til højre et lavt, mørkt Hus
med smaa Ruder i Vinduerne, Slyngplanter op ad Gavlen,
Spaantag og Roser op ad det spinkle Tremmeværk omkring
Indgangen. Kennedy lod Hesten slaa over i Gang, da vi
saá en Kvinde staa ude i Solen, beskæftiget med at hænge
et dryppende vaadt Tæppe op over en Snor, der var udspændt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
