- Project Runeberg -  Tajfun /
97

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



S

AMY FOSTER 97

paa hendes Enfoldighed, medens hun paa den anden Side af
Hensyn til Mandens velkendte Letfængelighed fandt, at det
var et Fortrin hos Amy, at hun ganske var uden Ynde.
Hendes nærsynede Øjne kunde fyldes med Taarer ved Synet af en
stakkels Mus i en Fælde, og nogle Drenge havde engang set
hende ligge paa Knæ i det vaade Græs for at hjælpe en Tudse,
der befandt sig i visse Vanskeligheder. Det er rigtigt nok,
hvad en eller anden Tysker har sagt, at uden Fosfor er der
ingen Tanker, men det er endnu mere rigligt, at uden en vis
Del Indbildningskraft og Fantasi eksisterer der ingen
Hjertens Godhed. Hun besad noget deraf, oven i Købet mere
end, hvad der er nødvendigt for at forstaa Lidelser eller føle
sig tilskyndet af Medlidenhed. Hun blev forelsket under
saadanne Forhold, at al Tvivl derom er umulig, thi man maa
have Indbildningskraft for i det hele taget at faa en
Forestilling om Skønhed og endnu mere er det nødvendigt, hvis
man skal kunne finde sit Ideal i en uvant Skikkelse.
Hvorledes denne Tilskikkelse kom ned over hende,
hvorpaa den byggede sin Eksistens, er et uudgrundeligt
Mysterium. Hun var født der i Landsbyen, og hun havde aldrig
været længere borte end i Colebrook eller maaske Darnford.
Hos Smiths var hun i fire Aar. New Barns er en enligt
liggende Gaard, omtrent en halv Times Gang fra
Hovedlandevejen, og Dag efter Dag havde hun haft de samme Marker,
Bakkekamme og Dalsænkninger, Træer og Hække at se paa,
hjemme paa Gaarden de samme Ting og de samme Ansigter
— Dag efter Dag, Maaned efter Maaned, Aar efter Aar. Hun
viste aldrig nogen Tilbøjelighed til at passiare, og det
forekom mig, at hun ikke vidste, hvad det var at smile. Det
kunde hænde, at hun en Søndag Eftermiddag, naar Vejret
var godt, tog sin pæneste Kjole paa, et Par svære Støvler, en
stor graa Hat med en sort Fjer — jeg har set hende i hele
Stadsen, hvorpaa hun bevæbnede sig med en latterlig
spinkel Parasol, klatrede over to Stenter og travede hen over tre
Agre og et lille Stykke Markvej — aldrig længere. Der var
Fosters fattige Hus. Hun hjalp saa Moderen med at lave
Aftensmad til de smaa, vaskede op, kyssede sine smaa
Søskende og gik saa atter hjem til Gaarden. Det var al den
Hvile, Forandring eller Rekreation, hun fik. Det lod aldrig

Tajfun. 7










<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free