- Project Runeberg -  Tajfun /
99

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



AMY FOSTER 99

Indtryk af at være en Skabning fra de store Skovlande. Han
kom derude fra,4

Doktoren pegede med sin Pisk, og borte over Trætoppene
kunde jeg i det Fjerne se Havet, hvis Flade var som Gulvet i
en umaadelig Bygning, indlagt med mørke Striber mellem
slitrende Bælter og længst ude ved Himmelranden et Bælte
af glasklart Vand. En spinkel lille Røgsky fra en usynlig
Damper svandt bort som et Aandepust forsvinder fra et Spejl,
og helt inde under Kysten var der et Kystfartøj, hvis hvide
Sejl ligesom løsgjorde sig fra Grenenes Net, idet Skibet gik
længere ud paa Vandet,

„Et Forlis her i Bugten?“ spurgte jeg.

„Ja. Det var en stakkels Emigrant fra Midteuropa, der
havde været paa Vej til Amerika og nu var blevet kastet i
Land her under et Uvejr. For ham, der ikke kendte noget til
Jorden, var England et uopdaget Land. Det varede en Tid,
før han lærte Landets Navn, og jeg vil gerne tro, at han
havde tænkt sig at finde vilde Dyr og vilde Mennesker her,
da han efter i Mørket at være kravlet op over Strandvolden
faldt ned i et Vandhul, hvor det var et Under, at han ikke
alligevel til Slut fandt Døden ved Drukning. Han stred
imidlertid instinktmæssigt imod som et Dyr, der er fanget i et
Net, og Enden paa det blev, at han naaede ind paa en Mark.
Han maa have været af en stærkere Natur, end hans
Udseende syntes at antyde, siden han havde kunnet udholde
sa2ledes at blive kastet omkring, saa heftige Anstrengelser og
saa megen Rædsel. Senere fortalte han mig paa sit
ubehjælpsomme Engelsk, der i en mærkelig Grad lignede et lille Barns
Tale, at han havde sat sin Lid til Gud, da han troede, at
han ikke mere befandt sig i denne Verden, og han tilføjede
meget rigtigt: hvorledes havde det været muligt for ham at tro
andet? Han kravlede frem paa alle fire mod Regnen og
Stormen, indtil han endelig kom midt ind i en Klynge Faar, der
laa tæt sammentrykkede i Læ af et Hegn. De fo’r bort til
alle Sider, og da han i Mørket hørte deres Brægen, var det den
første, ham bekendte Lyd, han til sin Glæde opfangede.
Klokken maa paa den Tid have været omkring to. Det er alt, hvad
vi véd om hans Landgang, skønt han paa ingen Maade kom

z


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free