- Project Runeberg -  Tajfun /
102

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

=



102 JOSEPH CONRAD

Gang blev han beordret ud af Vognen og sov den Nat med sin
Byldt under Hovedet paa en Bænk i et Murstenshus, og en
anden Gang maatte han i mange Timer sidde paa et
Flisegulv og døse med Knæene op under Hagen og Byldten
fastklemt mellem Benene. Der var et Tag oppe over ham, men
det lod til at være lavet af Glas og var saa højt oppe, at den
højeste Gran, han nogensinde havde set, kunde have staaet
under det. Der kom Dampmaskiner rullende ind den ene
Vej og ud den anden. Der var langt flere Mennesker, der
sværmede rundt der, end man kunde se paa en Festdag rundt
om det undergørende hellige Billede i Karmeliterklosterets
Gaard nede paa Sletten, hvorhen han inden sin Bortrejse
kørte sin Moder i en Kærre — hun var en from gammel Kone,
der ønskede at fremsige Bønner for hans Sikkerhed. Han
kunde ikke give mig nogen Forestilling om, hvor stort og højt
der var derinde, eller den Larm og Røg, Skummelhed og Klang
af Jern, der fyldte det hele, men der var en eller anden, der
sagde til ham, at det var Berlin. Saa blev der ringet med en
Klokke, og en anden Dampmaskine kom rullende ind, og paa
ny blév han ført af Sted i en Uendelighed gennem Egne, der
trættede hans Blik, da de var én uafbrudt Flade uden den
mindste Smule Høj eller Bakke noget Sted. Han tilbragte
atter en Nat inde i en Bygning, der mindede om en god
Stald og havde Halm spredt ud over hele Gulvet. Han laa
der og passede paa sin Byldt imellem en Mængde Mænd,
hvoraf ikke en eneste forstod et Ord af, hvad han sagde. Om
Morgenen blev de alle ført ned til den stenbrolagte Bred af
en overordentlig bred, mudret Flod, der ikke gled af Sted
mellem Bakkedrag, men mellem Huse, der forekom ham at
være svimlende høje. Der var en Dampmaskine, der laa ude
paa Vandet, og omkring paa den stod de tæt pakket sammen.
Nu var det ikke blot Mænd, men der var ogsaa Kvinder og en
Mængde Børn, der gjorde megen Støj. Der faldt en kold
Regn, og han havde Blæsten lige ind i Ansigtet. Han og den
unge Mand hjemme fra samme Dal stod med hinanden i
Haanden.

De troede, de blev førte til Amerika lige med det samme,
men paa én Gang stødte Dampmaskinen med et Bump imod
noget, der saá ud som et stort Hus ude paa Vandet.
Væg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free