- Project Runeberg -  Tajfun /
106

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.











A

106 JOSEPH CONRAD

vogn, raabte hun til ham, at han skulde gaa bort, og da han
alligevel kom nærmere, slog hun ham tappert med sin
Paraply, og uden at se sig tilbage pilede hun dernæst som en
Vind med Barnevogne tilbage til det første Hus i Landsbyen.
Der standsede hun aldeles aandeløs og talte til den gamle
Lewis, der sad og slog Sten, og den gamle Fyr tog sine store
sorte Staaltraadsbriller af, medens han rystende kom op paa
Benene og stirrede i den Retning, hun pegede. De kunde
begge se en Mand, der løb hen over Marken. De saá ham
ogsaa falde, rejse sig igen og vaklende begive sig i Retning
af Gaarden New Barns. Fra det Øjeblik er der ikke mere
nogen Tvivl om, hvad der hændtes ham. Vi kender det hele
med Sikkerhed. Fru Smiths umaadelige Rædsel, Amy Fosters
urokkelige Overbevisning om, at den fremmede Mand „ikke
havde ondt i Sinde,“ Smiths Ærgrelse, da han kom hjem fra
Darnford Marked og fandt, at hans Hund var ved at gø sig
ihjel af Raseri, medens Bagdøren var lukket, og alt det for
en sølle, snavset Vagabonds Skyld. Det mentes, at han endnu
var omme i Stakhaven. Ja saa? Ja, han skulde i saa Fald
lære ham at forskrække Kvindfolk.

Smith er absolut yderst opfarende, men Synet af det
smudsige Væsen, der sad i Halmen med Benene korslagte
under sig, fik ham alligevel til at staa ganske stille. Saa
rejste Landstrygeren sig op uden at sige et Ord og stod foran
ham som en eneste Masse af Snavs og Dynd. Smith, der stod
alene inde mellem Stakkene med dette Væsen foran sig,
medens Hundens gennemtrængende Gøen lød ud i Tusmørket,
følte en uforklarlig Skræk komme over sig. Da den
mærkelige Skabning saá med sine sorte Hænder strøg de lange
sammenklistrede Tjavser bort fra Ansigtet paa samme Maade,
som man skyder et Forhæng til Side og saá paa ham med
skinnende, sorte Øjne, fik det uhyggelige ved Mødet ham til
at vakle. Han har siden efter indrømmet (thi den Historie
har været Samtaleemne her paa Egnen i Aarevis), at han
trak sig mere end ét Skridt tilbage. Saa kom der et
pludseligt Udbrud af hurtig, meningsløs Tale, og dette overbeviste
ham øjeblikkelig om, at han havde med en undvegen
sindssyg at gøre. Det Indtryk har, forøvrigt aldrig helt fortaget


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free