- Project Runeberg -  Tajfun /
109

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Z

peg
AMY FOSTER 109

Skibet var blevet drevet til Søs i Nattens Løb. Da det saa
blev Højvande igen, maa Vraget have flyttet sig lidt og givet
Slip paa nogle af sine Lig, thi et Barn — et ganske lille,
lyshaaret Barn i en rød Kjole — drev i Land lige ud for
Martellotaarnet. Da det blev Eftermiddag, saa man ved
Stranden paa en Strækning af tre engelske Mil, at mørke
Skikkelser med bare Ben fo’r frem og tilbage fra Brændingen, og
barsk udseende Mænd, Kvinder med haarde, stivnede
Ansigtstræk og Børn, de allerfleste af dem lyshaarede, blev
baaret paa Bærebøre, Bræder, Stiger og hvad andet, man
havde, i en lang Række forbi Skibskroen for at blive
henlagt i lange Rækker ved Brenzeti Kirkes nordre Væg.
Officielt hedder det, at Liget af den lille Pige i den røde
Kjole var det første, der kom ind til Land fra det sunkne
Skib. Jeg har imidlertid Patienter blandt Søfolkene i West
Colebrook, og det er blevet mig fortalt, hvorledes to Brødre,
der meget tidlig den samme Morgen gik ned til Stranden for
at se til deres ophalede Baad, et godt Stykke Vej fra
Brenzett fandt et almindeligt Skibshønsehus liggende højt oppe
paa Stranden med elleve druknede Ænder indeni.
Familierne hjemme spiste Ænderne, og Hønsehuset blev hugget til
Pindebrænde. Dei er tænkeligt, at en Mand, hvis han havde
været paa Dækket i Ulykkesøjeblikket, kunde have bjerget
sig i Land paa det omtalte Hønsehus. Jeg indrømmer, at det
er kun lidet tænkeligt, men her var jo ikke desto mindre et
Menneske — og der gik Dage, ja hele Uger, uden at det faldt
os ind, at den eneste levende Sjæl, der var blevet reddet fra
Ulykken, var midt iblandt os. Da han senere lærte at
udtrykke sig forstaaeligt, var det kun lidt, han havde at fortælle.
Han mindedes, at han havde følt sig bedre tilpas (jeg tænker
mig, at det har været fra det Øjeblik, Skibet kastede Anker),
og at Blæsten, Regnen og Mørket tog Vejret fra ham. Detie
kunde tyde paa, at han i Løbet af Natten havde været oppe
paa Dækket. Vi maa imidlertid ikke glemme, at han knap
vidste af sig selv, han havde været søsyg og lukket inde
nedenunder i fire Dage, og han havde ingen som helst
Forestilling om et Skib eller Livet paa Havet, saa han anede
intet om, hvad der foregik omkring ham. Regnen, Blæsten
og Mørket kendte han, han vidste, hvad et Faars Brægen


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free