- Project Runeberg -  Tajfun /
113

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AMY FOSTER 113

Kan hænde, det kun var et uforklarligt Lune. Jeg véd blot, at
ire Uger efter saá jeg Smiths sindssyge Gæst beskæftiget med
at grave i Swaffers Køkkenhave. De havde opdaget, at han
kunde bruge en Spade, og han stod med bare Fødder og
gravede,

Det sorte Haar laa ud over hans Skuldre. Jeg tænker mig,
det var Swaffer, der havde givet ham den stribede gamle
Bomuldsskjorte, men han gik stadig med de brune Klædes
Benklæder, han havde paa, da han blev skyllet i Land, og
som sad stramt paa Benene, fastholdt med et Læderbælte, der
var helt besat med smaa Messingskiver. Endnu havde der
ikke været Tale om, at han havde vovet sig ind i Landsbyen.
De Arealer, han kunde se, forekom at være pænt holdte som
Pladsen omkring en Godsejers Bolig, Fragthestenes Størrelse
forbavsede ham, Vejene lignede Havegange, og Folks
Udseende — især om Søndagen — fortalte om Velstand. Han
kunde ikke forstaa, hvad det var, der gjorde dem saa
haardhjertede og deres Børn saa dristige. Han fik sin Mad omme
ved Bagdøren, bar den forsigtigt ud i Skuret, og naar han
saa satte sig, gjorde han Korsets Tegn, inden han begyndte at
spise. I de korte Dage, da Tusmørket kom tidligt, knælede
han ved sit Leje og fremsagde højt sit Fadervor, før han
lagde sig. Naar som helst han sa4 gamle Swaffer, bukkede
han dybt og stod derpaa ret op, medens den gamle Mand i
Tavshed iagttog ham. Han bukkede ogsaa dybt for Miss
Swafler, der med gennemført Økonomi styrede sin Faders
Hus. Det var en bredskuldret, kraftig bygget Kvinde paa
femogfyrre med Lommen fuld af Nøgler, og hendes graa
Øjne havde et roligt, gennemtrængende Blik. Hun var
„Højkirke“ — som Folk sagde — medens hendes Fader var en af
Værgerne for Baptistmenighedens Kirke, og hun bar et lille
Staalkors foran paa Kjolen. Hun var altid klædt i helt sort i
Erindring om en af Egnens utallige Bradley’er, som hun
havde været forlovet med for henved femogtyve Aar siden.
Han var Landmand og knækkede Halsen paa en Jagt Aftenen
før Bryllupsdagen. Hun havde de døves ubevægelige Træk,
talte yderst sjældent, og omkring hendes Mund kunde der
ligesom om Moderens til Tider vise sig en hemmelighedsfuld,
ironisk Trækning.

Taifun. 8


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free