- Project Runeberg -  Tajfun /
115

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N

AMY FOSTER 115

paa, at der skal en ganske ualmindelig kraftig Fortvivlelse
til for at overvinde den rent instinkimæssige Kærlighed til
Livet.

Det Arbejde, der blev ham tildelt, udførte han med en
Forstaaelse, der overraskede gamle Swaffer. Lidt efter lidt
opdagede man, at han kunde hjælpe til ved Pløjning, malke
Køerne, fodre Okserne og tilse Faarene. Han begyndte
ogsaa meget hurtigt at tilegne sig Sprogets enkelte Ord, og en
smuk Foraarsmorgen reddede han et af gamle Swaffers
Børnebørn fra en altfor tidlig Død.

Swaffers yngste Datter er gift med Willcox, der er
Sagfører og Raadstueskriver inde i Colebrook. De kommer altid
ud paa Besøg hos den gamle Mand to Gange om Aaret og
bliver der da i nogle Dage. Deres eneste Barn, en lille Pige,
der ikke var fyldt tre Aar den Gang, løb alene ud af Huset
med sit hvide Forklæde paa. Hun trippede hen over Græsset
i Haven, der er anlagt i Terrasser og endte med at styrte
hovedkulds ned i Vandingsdammen, der er skilt fra Haven
ved en lav Mur.

Vor fremmede var ude at Pløje paa den nærmeste Mark
ved Gaarden sammen med Kusken, og lige som han førte
Spandet om for at begynde paa en ny Fure, saá han gennem
Portaabningen noget, der for enhver andens Blik kun vilde
have været et ubestemt hvidt Glimt. Han havde jo
imidlertid et lynsnart, vidtrækkende Blik, der kun syntes at miste
sin forbavsende Styrke over for det umaadelige Hav. Han
var barfodet og saá saa udenlandsk ud, som Swaffer kunde
ønske sig. Idet han lod Hestene staa, sprang han af Sted til
Kuskens mægtige Ærgrelse, og med ét stod han foran
Moderen, lagde Barnet i hendes Arme og gik atter bort.

Dammen var ikke videre dyb, men havde han ikke haft
saa gode Øjne, vilde Barnet dog have fundet en ynkelig Død
i Mudderet paa Bunden. Gamle Swaffer gik langsomt ud
paa Marken, ventede, til Ploven kom over til den Side, hvor
han var, stirrede indtrængende paa den unge Fyr og gik saa
tilbage til Gaarden uden at sige et Ord. Men fra nu af
dækkede de til ham ved Bordet ude i Køkkenet, og i Begyndelsen
stod den sortklædte Frøken Swaffer med sit uudgrundelige
Ansigt i Døraabningen ind til Dagligstuen for at se ham

s

F


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free