- Project Runeberg -  Tajfun /
117

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AMY FOSTER 117

førte ned ad. Hans Sang var høj og stigende som en
Lærkes, men med en Tilsætning af menneskelig Sørgmodighed,
og det lød besynderligt hen over vore Marker, der ellers
aldrig hører anden Sang end Fuglenes. Ja, han var vidt
forskellig fra alle de andre, denne hjemløse, der var fuld af
Uskyld og Villie til at gøre gode Gerninger, som ingen havde
Brug for, han var som en Skabning, der var hidført fra en
anden Planet, saa han ved et umaaleligt Svælg var skilt fra
sin Fortid og ved en umaadelig Uvidenhed fra sin Fremtid.
Han forfærdede alle ved sin hurtige og heftige Tale. En
hidsig Fanden“, kaldte de ham. Da han en Aften havde faaet
en Smule Whisky i Kroen, forargede han dem ved at synge
en Kærlighedssang. De hujede ad ham, og det pinte ham,
men den halte Hjulmager Preble, den tykke Smed Vincent
og de andre „Ædlinge“ vilde have Lov at drikke deres Øl i
Fred. En anden Gang prøvede han at vise dem, hvorledes
de skulde danse. Støvet steg op i Skyer fra Gulvet, han
sprang lige op i Vejret mellem Bordene, slog Hælene
sammen oppe i Luften og kom ned paa ét Ben lige foran gamle
Preble med det andet Ben ud til Siden, saa gav han et
skingert Skrig, hvirvlede sig rundt paa den ene Fod og slog
Smæld med Fingrene oppe over sit Hoved, saa en fremmed
Kusk skyndte sig at redde sit Øl og bandende forsvandt ind
i Bar’en. Da han saá paa én Gang sprang op paa et af
Bordene og begyndte at danse mellem Glassene, blandede
Værten sig i Sagen. Han vilde ikke vide noget af ,
Akrobatkunster“ i Skænkestuen. De andre greb fat i ham, og da han
havde faaet et Par Glas, prøvede han paa at sætte sig til
Modværge men blev paa en ydmygende Maade sat paa Porten
— med et blaat Øje.

Jeg tror nok, han følte sine Omgivelsers fjendtlige
Sindelag. Men han var sejg — baade i Aand og i Legeme. Kun
Erindringen om Havet skræmmede ham — paa samme
Maade som Mindet om en hæslig Drøm. Hans Hjem var langt
borte, og nu brød han sig ikke om at tage til Amerika, Jeg
havde ofte forklaret ham, at der var ikke noget Sted paa
Jorden, hvor man kunde finde ægte Guld liggende, saa man
kun behøvede at bukke sig for at samle det op. Han sagde,
at han kunde ikke tænke sig at vende tomhændet tilbage til








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free