- Project Runeberg -  Tajfun /
118

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




118 JOSEPH CONRAD

Hjemmet, hvor de havde solgt en Ko, to Ponyer og et Stykke
Jord for at skaffe Rejsepenge til ham. Naar han talte paa
den Maade, fyldtes hans Øjne med Taarer, og for at undgaa
at se Havets stærke Blinken kastede han sig ned og begravede
Ansigtet i Græsset. Det kunde imidlertid ogsaa hænde, at
han gav sin Hat en endnu mere kæk Hældning og med en
overlegen Mine lyttede til mine Visdomsord. Han havde
fundet sin gyldne Skat. Det var Amy Fosters Hjerte, og med
en rørende Overbevisning erklærede han, at det var „et
Guldhjerte, der var blødt over for andres Elendighed.

Han hed Yanko. Han forklarede, at det betød lille Hans,
men da han ogsaa meget ofte gentog, at han var en
Bjergbeboer — det var et Ord, der i hans Hjemstavns Dialekt lød
som Goorall — fik han dette som Efternavn. Det er det
eneste Spor af ham, Eftertiden vil være i Stand til at finde i
Sognets Vielsesprotokol, thi der staar Navnet med
Sognepræstens Haandskrift: Yanko Goorall. Det skæve Kors, den
hjemløse har tegnet ved Siden af, og som det lod til, at han
tillagde større Betydning end alt andet ved Ceremonien, er
alt, hvad der nu findes til at forevige Erindringen om ham.

Hans Bejlen tog nogen Tid — lige fra den Tid, han
begyndte at faa en Smule Fodfæste inden for vort lille
Samfund. Han begyndte med at købe et grønt Silkebaand til Amy
Foster inde i Darnford. Det var, hvad man plejede at gøre
der, hvor han kom fra. Man købte det i en Jødes Bod en
Markedsdag. Jeg tænker mig ikke, Amy vidste, hvad hun
skulde gøre med det, men han syntes at antage, at hans
hæderlige Hensigter ikke kunde misforstaas.

Det var først, da han aabenbarede, at det var hans
Hensigt at blive gift, at jeg forstod, hvorledes han af hundrede
uklare og uantagelige Grunde var — kan jeg sige: en Afsky?
— for hele Egnen. Der var ikke den gamle Kone i
Landsbyen, der ikke kom i Oprør. Smith løb paa ham lige uden
for Gaarden, og han Jovede at slaa Hovedet itu paa ham, hvis
han atter traf ham paa de Kanter. Yanko snoede imidlertid
sit lille sorte Overskæg med en krigersk Mine og rullede saa
vildt med sine sorte Øjne, at Smith ikke gjorde Alvor af sin
Trusel. Han nøjedes med at sige til Amy, at hun jo maatte
være gal, hvis hun vilde give sig af med en Mand, der
tyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free