- Project Runeberg -  Tajfun /
120

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mk



g
120 JOSEPH CONRAD

og hans Kone syntes jo ikke om at miste den Løn, som Pigen
tjente; thi Amy plejede at give sin Moder alle Pengene. Men
tillige var Foster for Alvor utilfreds med den Forbindelse.
Han indrømmede, at Fyren var god nok, hvor det gjaldt om
at vogte Faar, men han var ikke af den Slags, en Pige skulde
gifte sig med. Blandt andet havde han for Skik at gaa langs
Hækkene og mumle for sig selv som en ren Idiot, og saa
vidste man jo da ogsaa, at saadanne Udlændinge til Tider
kunde bære sig mærkværdigt ad over for Kvinderne. Det
kunde jo hænde, at han vilde føre hende bort til et eller andet
fremmed Sted — eller maaske han selv fandt paa at stikke
af. Det var en altfor usikker Historie, og han foreholdt sin
Datter, at Yanko maaske paa en eller anden Maade kunde
benytte sig af hende. Hun svarede aldeles ikke paa
Faderens Indvendinger, og i Landsbyen sagde de, at det var, som
om den fremmede Mand havde forhekset hende. Folk
drøftede Begivenheden, thi den vakte virkelig Opsigt, og de to
blev ved at spadsere sammen til Trods for den Modstand, der
blev vist. Saa var det, at der skete noget uventet.

Jeg véd ikke, om Swaffer nogensinde begreb, i hvor høj
Grad hans udenlandske Tjenestekar] saá paa ham som en
Fader. Forholdet var i hvert Fald ejendommeligt feudalt.
Da Yanko derfor udbad sig en Samtale med ham og tillige
med Frøkenen (han kaldte altid den strenge, døve Frøken
Swaffer for „Frøkenen“), var det for at opnaa deres
Tilladelse til at gifte sig. Swaffer hørte paa ham med den største
Sindsro, nikkede og raabte derpaa ind i Datterens „bedste
Øre“ for at sætte hende ind i Situationen. Hun viste ikke
den ringeste Overraskelse, men bemærkede blot med sin
udtryksløse, slørede Stemme: „Han faar da ingen anden Pige
til at gifte sig med ham.“

Det er ellers Frøken Swaffer, der gaar for at være den
godgørende, men i dette Tilfælde erfarede man da et Par
Dage efter, at Swaffer havde skænket Yanko et Hus (den
Hytte, De saá i Formiddags) og omtrent én Acre Jord — han
havde aldeles lovformeligt overdraget ham Hus og Jord til
Eje. Det var Willcox, der udfærdigede Dokumentet, og jeg
husker han fortalte mig, hvor glad han var ved at faa den
Ting i Orden. Det begyndte med Ordene: „Eftersom Yanko

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free