Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
e
122 JOSEPH CONRAD
Kone ikke syntes om den Tanke, kunde han ikke forklare.
Men det vilde sikkert gaa over, sagde han. Og idet han
beroligende nikkede til mig, pegede han ind paa sit Bryst som
for at antyde, at hun havde et godt Hjerte, det var ikke haardt
eller vildt, men aabent for Medfølelse og Barmhjertighed.
Jeg gik bort i dybe Tanker, og jeg tænkte paa, om ikke
hans Ejendommelighed og det fremmedartede ved ham nu
var ved at virke frastødende paa denne sløve Natur, der til at
begynde med havde følt sig uimodstaaelig tiltrukket deraf.
Jeg tænkte, om det ikke forholdt sig saaledes . . “
Doktoren kom hen til Vinduet og saá ud over Havets
kolde Pragt, der ligesom omfavnede den hele Jord med alle
de Hjerter, der skælver mellem Kærlighed og Frygt.
„Rent fysiologisk set kunde det tænkes muligt,“ sagde han
og vendte sig hurtigt om. „Det kunde det godt.“
Han tav lidt, men fortsatte saa igen —
„Da jeg næste Gang saá ham, var han syg, og det var
Lungerne, det var galt med. Han var sejg, men alligevel ikke
saa fuldt ud akklimatiseret, som jeg havde tænkt mig. Det
blev en haard Vinter, og selvfølgelig faar den Slags
Bjergbeboere visse Anfald af Hjemvé. Naar han havde det
saaledes, blev han let irriteret. Han laa halvt paaklædt paa et
Leje.
Et Bord med et sort Voksdugstæppe indtog hele den
midterste Plads i Stuen. Paa Gulvet stod der ogsaa en
kurveflettet Vugge, en Kedel stod henne paa Ovnpladen og spyttede
Damp og Vand ud fra sig, og paa en Snor hang noget
Børnetøj til Tørring. Det var varmt inde i Stuen, men — som De
maaske bemærkede — Døren fører direkte ud i Haven.
Han havde temmelig megen Feber og laa og mumlede for
sig selv. Hun sad ved den anden Side af Bordet og saá stift
over paa ham. „Hvorfor ligger han ikke oppe i Sovekamret?“
spurgte jeg. Det gav et Sæt i hende, og hun stammede
forvirret: „Jeg kunde ikke være sammen med ham ovenpaa, Hr.
Doktor,
Jeg gav hende visse Anvisninger, og da jeg kom udenfor,
gentog jeg, at han burde ligge i sin Seng oven paa. Hun vred
Hænderne fortvivlet. „Det kan jeg ikke! Det kan jeg ikkel
Han bliver ved at sige noget, og jeg véd ikke, hvad det
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
