- Project Runeberg -  Tajfun /
123

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AMY FOSTER 123

tyder.“ Jeg tænkte paa at den Kritik over Manden, som hun
stadig var blevet fyldt med, og jeg saá nøje paa hende. Jeg
stirrede paa hendes nærsynede Øjne, der med deres sløve
Blik engang havde set en daarende Skikkelse for. sig, men
som nu slet ikke syntes at se noget. Jeg kunde dog se, at
hun var fuld af Uro.

„Hvad er der i Vejen med ham?“ spurgte hun. „Jeg synes
ikke, han ser ud til at være meget syg, men jeg har alligevel
aldrig før set nogen, der saá saadan ud ...“

„Mener du, at han spiller Komedie?“ spurgte jeg vredt.

„Ja, jeg kan ikke gøre ved det,“ svarede hun. Og saa
er der det med Barnet. Jeg er saa angst. Lige nu vilde han,
at jeg skulde give ham Barnet. Jeg kan ikke forstaa, hvad
det er, han siger til Drengen.

„Kan du ikke faa en Nabokone til at være hos dig i Nat?“

„Der er ingen, der bryder sig om at komme her,“
mumlede hun resigneret. !

Jeg forklarede hende, at den mest omhyggelige Pleje var
nødvendig, og saa maatte jeg videre. Der var ikke saa lidt
Sygdom den Vinter. „Jeg vil da haabe, han ikke bliver ved
at tale,“ sagde hun, idet jeg gik.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor jeg ikke bemærkede noget
— men det gjorde jeg ikke, og alligevel, da jeg sad i Vognen
og saá mig tilbage, saá jeg hende staa tøvende uden for
Døren, som om hun tænkte paa at flygte bort hen ad den
dyndede Vej.

Hen imod Aften tog Feberen til.

Han kastede sig frem og tilbage, stønnede og klagede sig
nu og da. Amy sad hele Tiden paa den anden Side af
Bordet og lagde med Rædsel Mærke til hver Bevægelse og hver
Lyd. Hun havde trukket Vuggen tæt hen til sig, og hun
rummede kun to Ting: sit Moderinstinkt og den grufulde,
uforklarlige Rædsel.

Med ét kom han til sig selv, og forpint af Tørst forlangte
han en Drik Vand. Hun rørte sig ikke. Hun havde ikke
forstaaet ham, skønt han maaske troede, han havde talt til
hende paa Engelsk. Han ventede, medens han stirrede over paa
hende og brændte af Feber. Han blev forbavset over hendes


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free