Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M
126 JOSEPH CONRAD
noget. Tænker hun nogensinde paa Fortiden? Jeg har set
hende bøjet ind over Drengens lille Leje i et Udbrud af
moderlig Ømhed. Den lille Fyr laa paa Ryggen og var lidt
forskrækket for mig, men han laa ganske stille og saá op med
sine store Øjne, og der var det samme Udtryk over ham som
over en Fugl i en Snare. Da jeg saá paa ham, syntes jeg
derfor, at jeg atter saá den anden — Faderen, der paa en saa
hemmelighedsfuld Maade blev slænget herop af Havet for
at omkomme i den dobbelte Fortvivlelse, som Forladthed og
Fortvivlelse kan føre én ud i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
