- Project Runeberg -  Tajfun /
128

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J
Å



128 JOSEPH CONRAD

Baalet paa de fremstrakte Grenestumper, hvorefter han
fuldmæt og lykkelig lagde sig tilbage mellem de afgnavede Ben
og fortalte sine simple Oplevelser. Beretninger om Sult og
Jagt — og maaske ogsaa om Kvinder!

Heldigvis var Vinen dog lige saa gammel som Opvarteren.
Saa skønt vi ikke var mættede, befandt vi os nogenlunde vel
og satte os mageligt tilbage i Stolene, mens vi meddelte
hverandre vore simple Oplevelser. Vi talte om Havet, og hvad
det foretager sig. Havet forandrer sig aldrig, og hvad saa
siden Menneskene véd at fortælle om det, bliver dets
Gerninger altid ved at være lige hemmelighedsfulde. Men vi var i
hvert Fald enige om, at Tiderne havde forandret sig. Vi
talte om gamle Skibe, om Ulykker paa Søen, hvor Skibenes
Maskineri var gaaet i Stykker eller Masterne slaaet over
Bord, og om en Mand, der styrede sit Skib lige fra
Platafloden til Liverpool ved Hjælp af et interimistisk Ror. Vi
talte om Vrag, om Tilfælde, hvor hele Besæiningen var
blevet sat paa smaa Rationer, og om Heliegerninger paa Havet
— i det mindste er det den Betegnelse, Aviserne anvender —
hvilket jo betyder en Udfoldelse af Kræfter og Villie, der
aldeles ikke vilde have haft noget tilfælles med Urtidens
Begreber om Heltegerninger. Nu og da blev der Pauser i vor
Samtale, og da sad vi alle og stirrede ud paa Floden.

En af Orientliniens store Dampere kom forbi for
Udgaaende. „Man spiser vældig godt om Bord paa de Baade,“ var
der én, der bemærkede, og en anden, der havde gode Øjne,
læste, at det var „Arcadia“. „Deter dog en dejlig Form, hun
har,“ sagde én. Der kom en lille Fragidamper lige bagefter,
og paa det Flag, de firede ned, saá vi, det var en Nordmand.
Den gav en skrækkelig Bunke Røg fra sig, og inden denne
helt var trukket bort, kom en højtliggende og temmelig kort
ballastet Bark frem for Vinduerne. Den blev bugseret af en
lille Hjulbaad, og forude var Mandskabet travlt beskæftiget
med at sætte Sejl til, medens vi agterude foruden
Rorgængeren kunde se en Kvinde med rød Hue. Hun gik frem og
tilbage paa Hækken med sit Strikketøj i Hænderne.

„Det er vist en Tysker,“ var der én, der mumlede.
„Skipperen har sin Kone med om Bord,“ indskød en anden, og
imens saá vi, hvorledes den nedgaaende Sols karmoisinrøde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free