- Project Runeberg -  Tajfun /
129

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 129

Baal bag al Røgen inde i London kastede som et bengalsk
Skær over Barkens Spær,

Saa var der en af Selskabet, der hidtil havde været tavs,
en Mand paa over de halvtreds, og som havde ført Skib i et
kvart Aarhundrede, der saá efter Barken, som nu gled bort
og tegnede sig helt sort paa den lyse Flod, og han sagde:

„Dette her minder mig om en tosset Periode i mit Liv for
mange Aar siden, da jeg for første Gang fik Kommandoen
over en Jernbark, der dengang var ved at indtage Ladning
i en vis Havn ude i Østen. Samme Havneby var ogsaa
Hovedstaden i Kongeriget og laa et Stykke oppe ad Floden,
ligesom London ligger her ved Themsen. Mere behøver jeg
ikke at sige om den Ting, thi det samme kunde have hændet
et hvilket som helst andet Sted i Verden, hvor der er Skibe,
Skippere, Slæbedampere og ubeskrivelig pragtfulde
forældreløse Niecer. Og det tossede ved Historien vedkommer kun
mig, min Fjende Falk og min Ven Hermann.

Der var ligesom et vist Eftertryk paa Ordene „min Ven
Hermann“, der fik en af os (vi havde lige talt om
Heltebedrifter paa Havet) til at spørge overlegent:

„Var denne Hermann maaske en Helt?“

„Åldeles ikke,“ svarede vor graasprængte Ven. „Langtfra.
Han var Skibskaptajn, Schiff-fiihrer, som de siger i
Tyskland. Han lignede mest af alt et velhavende Bondemand,
men tillige var der noget af Kræmmerens godmodige Kløgt
over ham. Glatraget og rund som han var, saá han aldeles
ikke ud som én af Havets Slidere, langt mindre da en
Eventyrer. Og dog var han netop én af dem, der slider paa Søen,
ligesom den lille Købmand bag sin Disk, og det var hans
Stilling om Bord, der skaffede Brødet til ham og hans
opvoksende Familie.

Skuden var en sværtbygget, bredbovet Type, der vækkede
éns Forestillinger om Urtidens Massivitet paa samme Maade
som vore Forfædres klodsede Træplove. Der var ogsaa andet
ved Fartøjet, der antydede det hjemlige bondeagtige. De
ejendommelige Tømmerfremspring, som jeg ikke har set Mage til
paa noget andet Skib, fik Agterenden til at minde om
Bagparten af en Møllervogn. De fire Agtervinduer i Kahytten,
der hver havde seks smaa grønlige Ruder, indrammet i
brun
Tajfun. 9


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free