- Project Runeberg -  Tajfun /
133

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




=FALK 133

og Øjnene var saa lyse, at hun syntes at se paa Verden med
en Statues kolde Marmorblik. Man kunde ikke kalde hende
smuk — hun var noget langt mere imponerende. Det enkle i
hendes Maade at føre sig paa, hendes herlige Skikkelse med
den imponerende Fremtræden, og den usædvanlige Følelse af
kraftigt Liv, der syntes at udstrømme fra hende som Duften
fra en Blomst, gav hende en landlig og paa samme Tid
olympisk guddommelig Skønhed. Man kunde henfalde til hedensk
Andagt og Tilbedelse, blot man saá hende hæve begge Arme
op mod Tøjsnoren. Den udmærkede Fru Hermanns posede
Bomuldskjole havde noget Plisséværk oppe ved Halsen og
forneden, men denne unge Piges Sirtses Kjole havde ikke noget,
der hed Rynker eller Smaafolder, her var kun Tale om
enkelte, lange Folder i Nederdelen, der naaede ned til hendes
Fødder, og naar hun stod stille, var der noget strengt og
statueagtigt i Dragtens Linier. Hun havde en Tilbøjelighed til
at forholde sig rolig, enten hun saa stod op eller sad ned.
De maa imidlertid ikke tænke Dem, at hun selv var
statueagtig. Nej, dertil var hun alt for rigt udstyret med
Livskraft, men hun kunde have staaet Model for en allegorisk
Statue af Jorden. Ikke den udslidte Planet, vi ejer, men den
unge, jomfruelige Jord, der endnu ikke har set ind i en
Fremtid, fyldt af skrækkelige Former for Liv og Død, eller
hørt Larmen af de grusomme Kampe om Brødet eller den
rette Tro.

Hermann selv var ikke særlig underholdende, skønt hans
Engelsk var ret godt, derimod kunde jeg ikke forstaa Fru
Hermann, der altid talte til mig mindst én Gang under mit
Besøg i en elskværdig, hjertelig Tone — men paa Plattysk.
Hvad Niecen angik, da var hun jo yderst tilfredsstillende for
Synet (og hun indgød Betragteren de lyseste Forhaabninger
med Hensyn til Menneskeslægtens Fremtid), men hun var
yderst beskeden og faamælt. Hun sad for det meste og syede,
og kun nu og da bemærkede jeg, at hun under dette Arbejde
kunde falde hen i en Slags Ungpigedrømme. Hendes Tante
sad lige over for hende, hun syede ogsaa og havde altid en
Skammel under Fødderne. Hermann og jeg tog gerne et
Par Stole ud fra Kahytten og satte os ovre ved den anden
Side, hvor vi saa tog fat paa at ryge om Kap og kun med


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free