- Project Runeberg -  Tajfun /
134

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



S,
134 JOSEPH CONRAD

lange Mellemrum vekslede et Par Ord. Jeg kom næsten
bver Aften, og jeg traf altid Hermann i Skjorteærmer. Det
første, han gjorde, naar han havde været i Land, var at tage
Frakken af og dernæst smykke Hovedet med en rund
broderet Kalot med Kvast, hvorpaa han ombyttede Støvlerne med
et Par Klædes Tøfler. Derpaa sad han uden for
Kabhytsdøren og røg Tobak, medens han med et Udtryk af Borgerdyd
betragtede Børnene, indtil det ene efter det andet blev
indfanget og bragt til Sengs i deres forskellige Kamre. Til sidst
plejede vi saa at drikke et Glas Øl inde i Kahytten, der var
møbleret med et svært Træbord med Krydsfod og sorte,
højryggede Stole — det hele lignede mere Køkkenspisestuen paa
en Bondegaard end et Skibsrum. Søen og alt, hvad dertil
hørte, syntes at være langt borte fra denne gæstfri Families
Enemærker.

Jeg syntes om alt detie, da jeg havde det ret byrdefuldt
om Bord paa mit eget Skib. Jeg havde faaet min
Udnævnelse ex officio af den britiske Konsul, da jeg skulde
overtage Kommandoen efter en Mand, der pludselig var afgaaet
ved Døden, og som til Vejledning for sin Efterfølger havde
efterladt sig en Del mistænkelige, ukvitterede Regninger,
nogle Tørdoks Overslag, der antydede noget i Retning af
Bestikkelse, og en Bunke Bilag til tre Aars overdrevne Udgifter.
Alt dette laa sammendynget i en støvet Violinkasse, der var
foret med rødt Fløjl. Desuden fandt jeg en stor
Regnskabsbog, der Gudskelov til min mægtige Overraskelse var fyldt
med Vers — Side op og Side ned med Rimerier af et
gemytligt og uanstændigt Indhold, altsammen nedskrevet med den
sirligste Haandskrift, jeg nogensinde har set. I Violinkassen
laa der ogsaa et Fotografi af min Forgænger. Det var taget
kort Tid forinden i Saigun i en Have, hvor man saá en Kvinde
i et mærkeligt Gevandt og ved Siden af hende en ældre,
firskaaren, barsk udseende Mand, der var iført en daarligt
siddende Klædes Frakke og havde Haaret børstet frem ved
Tindingerne paa en Maade, der fik én til at mindes en Vildornes
Tænder. Violinkassen var imidlertid det eneste Spor af
Instrumentet — Avnerne, der havde omsluttet Kærnen — men
af de to sidste Fragtbeløb, som Skibet havde indsejlet, var
ikke engang Avnerne tilbage. Det var umuligt at sige, hvad


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free