- Project Runeberg -  Tajfun /
135

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FALK 135

alle de Penge var gaaet til. De fandtes ikke om Bord. Han
havde heller ikke sendt dem hjem, thi i et Brev, der ved en
ren Hændelse var blevet efterladt i en Pult, klagede Rederne
i milde Udtryk over, at de ikke var blevet beæret med saa
meget som et Pennestrøg i det sidste halvandet Aar. Der var
næsten ikke Spor af Proviant om Bord, og ikke saa meget
som en ekstra Ende Tov eller blot én Yard Sejldug. Skibet
var bogstavelig talt løbet tom, og jeg forudsaá en uendelig
Række Vanskeligheder, inden jeg kunde blive sejlklar.

Da jeg dengang var ung — jeg var endnu ikke fyldt de
tredive — tog jeg det hele yderst alvorligt. Den gamle
Styrmand, der havde taget sig af Kaptajnens Begravelse, var ikke
særlig henrykt over min Ankomst. Sagen var imidlertid den,
at han var ikke forskriftsmæssig kvalificeret til Fører, og hvis
det paa nogen Maade var muligt, var det Konsulens Pligt at
faa fat i en Mand, der havde Papirerne i Orden. Hvad angaar
anden Styrmand, da véd jeg kun, at han hed Totterson eller
sadan noget omtrent. Han gik stadigvæk i Troperne med en
skabet Pelshue, og det var den dummeste Fyr, jeg nogensinde
havde set om Bord paa et Skib. Det kunde man ligefrem se
paa ham, og det var mig en stadig Kilde til Undren, at han
lystrede sit Navn, naar der blev kaldt paa ham.

Jeg havde absolut ingen Trøst ved de to Mænds Selskab,
og det var ikke opmuntrende at skulle have dem med paa en
lang Sørejse. Mine andre Tanker var heller ikke lystelige.
Mandskabet var sygeligt, og Ladningen ankom meget
langsomt. Jeg forudsaá, at der vilde blive en Masse Vrøvl med
Befragterne, og jeg var ikke vis paa, de vilde give mig
tilstrækkeligt Forskud til at klare Skibets Udgifter med. De
var i hvert Fald ikke venlige mod mig, og jeg klarede mig i
det hele taget ikke godt. Til Tider (som Regel omkring
Midnat) fandt jeg ud af, at jeg var fuldstændig uerfaren, kendte
ikke noget til Forretninger og var ganske uskikket til at føre
Kommandoen noget som helst Sted, og da Stewarden saa
kom paa Hospitalet med Symptomer paa Kolera, følte jeg, at
jeg havde mistet det eneste ordentlige Menneske, vi havde
agter ude. Det ventedes med Vished, at han hurtigt vilde
komme sig, men i Mellemtiden maatte der jo være en anden
Tjener. Den ene af de to Hotelværter dér paa Pladsen, en


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free