- Project Runeberg -  Tajfun /
138

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



L



Ak

) S

138 JOSEPH CONRAD

saá saa væmmelig ud og i den Grad var snavset. Hun saá
imidlertid blot op fra sit Sytøj med sine smukke Kvindeøjne
og syntes ikke at lægge Mærke til, at denne Genstand for
Hengivenhed var en Skamplet paa Renheden om Bord. Renhed
— ikke Renlighed — var den Betegnelse, der passede bedst.
Det er næsten umuligt at give Dem en Forestilling om den
ligefrem ængstende Passion for Renhed. Man kunde tænke
sig, at Skibet hver Morgen blev eftergaaet paa det nøjeste med
— med Tandbørste. Bovsprydet blev soigneret tre Gange om
Ugen med Sæbe og et Stykke blødt Flonel. Naar saa dertil
kommer, at alt Træværk fremtraadte med blændende hvid
Maling, medens alt Jern var mørkegrønt, saa bidrog disse
Farver yderligere til Billedet af arkadisk Lykketilstand, og
Børnenes Komediespil med Sygdom og Sorg kunde pludselig
forekomme mig at være hæslig Virkelighed midt i al Idyllen.
Jeg nød denne Tilværelse dér om Bord, og jeg var tillige
den, der havde ført lidt af en Begivenhed indenfor „Hjemmets
Vægge“. Vort Bekendtskab opstod under Forfølgelsen af den
før omtalte Tyv. Det var ud paa Aftenen, og Hermann, der
imod Sædvane havde været længe i Land den Dag, var just
ved baglæns at klemme sig af den lille Gharry, hvori han var
kørt ned til Flodbredden, da Jagten passerede forbi ham. Han
var lige saa hurtigt klar over Situationen, som om han havde
haft Øjne i Nakken. Med ét Spring var han i Bevægelse og
et Øjeblik efter førte han an. Kineseren fløj lydløst af Sted
som en ilende Skygge hen ad den yderst ostindiske Vej.
Længst bagude kom min Styrmand, der udstødie høje Hyl
som en Vild. Nymaanen kastede et undseligt Lys hen over
Sletten, og langt bort tegnede et Buddhatempel sin kulsorte
Silhuet mod Himlen. Selvfølgelig fik vi ikke fat paa Tyven,
men midt i al min Skuffelse kunde jeg ikke andet end
bemærke Hermanns Aandsnærværelse. Den Hurtighed, den
svære Mand lagde for Dagen til Fordel for en, der var ham
fuldstændig fremmed, vandt min varmeste Taknemlighed —
der var noget saa virkelig velment i hans Anstrengelse.
Han lod til at være lige saa ærgerlig som jeg selv og vilde
næsten ikke høre paa min Tak til ham. Han sagde, at det
var ikke noget at tale om og indbød mig straks til at komme
om Bord hos ham og drikke et Glas Øl sammen med ham. Vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free