Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FALK 143
Besked dermed, eltersom man ikke kunde være sammen med
ham en Time uden at falde i Forundring over, at netop en
saadan Bevægelse afbrød hans Ro. Det var en lidenskabelig
og uforklarlig Gestus. Han gjorde den til alle Tider, den
kunde for Eksempel meget godt komme lige efter, at man
havde lyttet til lille Lenas Passiar om Dukken, Hermanns
Børn slog allid Lejr lige omkring hans Ben, skønt han paa en
stilfærdig Maade holdt sig lidt tilbage fra dem. Han lod
imidlertid til at nære stor Hengivenhed for hele Familien,
navnlig da for Hermann selv. Han søgte hans Selskab, og i dette
Tilfælde maa det have været ham, han ventede paa, thi i det
Øjeblik Hermann viste sig, rejste Falk sig hurtigt, og de to
sik ud sammen. Saa begyndte Schomberg, medens jeg hørte
paa det, at forklare en tre, fire af Gæsterne, at efter hans
Mening var Falk paa Jagt efter Kaptajn Hermanns Niece, og
han betroede dem det som sin private Mening, at det vilde der
ikke blive noget ud af. Det var lige det samme sidste Aar, da
Kaptajn Hermann laa her.
Selvfølgelig troede jeg ikke paa det, Schomberg fortalte,
men alligevel iagtiog jeg nøje, hvad der gik for sig. Det
eneste, jeg bemærkede, var en vis Utaalmodighed hos
Hermann. Saa snart denne udmærkede Mand saá Falk nærme
sig Skibet, begyndte han at mumle noget mellem Tænderne,
og det lød nærmest som tyske Eder. Jeg kender imidlertid
ikke videre til Sproget, og Hermanns blide Ansigt og runde
Øjne forandredes ikke. Han saá roligt ligefrem i Luften, naar
han derefter hilste paa Falk med et „Wie geht’s?“ eller et
„How are you“, der af ham blev udtalt med lidt Strubelyd.
Den unge Pige saá saa op et Øjeblik og bevægede Læberne
sagte, Fru Hermann lod Sytøjet synke, medens hun et
Øjeblik talte rivende hurtigt til ham med sin behagelige Stemme,
inden hun igen tog fat paa Arbejdet. Falk slængte sig hen
i en Stol, strakte sine kraftige Ben langt ud og førte maaske i
samme Øjeblik Hænderne lidenskabeligt ned foran Ansigtet.
Jeg kan ikke sige, at han ligefrem viste sig uforskammet over
for mig, snarere maatte jeg antage, at han ikke lagde videre
Mærke til saadanne uvæsentlige Ting som min
Tilstedeværelse, og det var jo ogsaa sandt, at da han var Monopolist, var
der ingen som helst Nødvendighed, der paabød ham at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
