- Project Runeberg -  Tajfun /
144

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









)ä—a“
144 JOSEPH CONRAD

elskværdig. Han vidste jo, at han fik sin højt opskruede
Betaling af mig for Bugsering, enten han saa var mild eller
vred. Overfor mig var han ingen af Delene, men inden der
var gaaet mange Dage, gav han mig noget at undres over, og
Schombergs Tunge kom i raskere Bevægelse end
nogensinde før.

Det gik til paa den Maade. Ude i Flodmundingen var der
en lav Barre, der burde have været holdt nede, men
Regeringen havde netop paa den Tid travlt med at opforgylde den
store Buddha Pagode, saa jeg tænker mig, der ikke var Penge
tilovers til Opmudringsarbejder. Jeg véd ikke, hvordan
Forholdene er nu, men paa den Tid var Barren en Plage for
Skibsfarten. En af de ubehageligste Følger var den, at Skibe
af et vist Dybtgaaende, som f. Eks. Hermanns og mit, kunde
ikke lade færdig oppe i Floden. Naar de havde indtaget saa
meget som muligt af deres Ladning, maatte de gaa uden for
Barren for at komplettere. Det var én eneste Kæde af
Ulejlighed det hele. Saa snart man antog, at man nu havde
indladet saa meget, som Skibet i god Behold kunde føre ud over
Barren, gav man Mæglerne Underretning derom. De sendte
Besked til Falk, at nu var den eller den rede til at afsejle.
Naar saa Falks andet Arbejde tillod ham det — saadan hed
det sig, men i Virkeligheden var det kun, naar hans
mærkelige Humør bevægede ham dertil — og han omhyggelig havde
forvisset sig om, at man i Mæglerkontoret havde Penge nok til
at betale hans Regning, kom han farende ganske
usympatisk, gloede paa én med sine gule Øjne fra sin Kommandobro
og halede derpaa af med éns Skib, uklart i Rigningen, uordnet
paa Dækket, og det hele foregik med udeltagende Hast, som
om det var en Henrettelse, han blev slæbt af Sted til. Man var
desuden pligtig til at benytte hans Staaltraadstrosse, for
hvilken der selvfølgelig maatte betales en ekstra Afgift. Naar
man saa raabte over til ham for at protestere mod dette
Optrækkeri, rystede Falk blot paa det mægtige Hoved, medens
hans ene Haand hvilede paa Maskintelegrafen og Røgen slog
ned over os og Slæbedamperen bakkede, saa dens Hjulskovle
kærnede Vandet op i nye Malstrømme, og den selv gjorde
Indtryk af at være et vildt og utaalmodigt Dyr. Hans
Mandskab bestod af den mest næsvisse Bande Lascarer, man kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free