- Project Runeberg -  Tajfun /
147

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




FALK 147

ved, som om hans daarlige Humør var eksploderet som Krudt.

Jeg var lige ved at spørge ham rent ud, om han da ikke i
det mindste vidste, hvorfor Falk, der jo bevislig var et højst
uselskabeligt Menneske, med en saadan Vedholdenhed
besøgte ham her om Bord paa Skibet. Det faldt mig pludselig
ind, at det var ret mærkværdigt, og jeg gad vide, hvad
Hermann vilde have svaret. Nu lod han mig slet ikke komme
frem med mit Spørgsmaal. Idet han tilsyneladende helt
gslemte Falk, begyndte han paa en Monolog om sine
Fremtidsplaner: Salget af Skibet og Hjemrejsen, og han faldt helt
hen i Beregninger over Udgifterne ved denne Rejse.
Nødvendigheden af at skulle betale Rejsepenge for hele Flokken
lod til at forurolige ham paa en Maade, der var saa meget
mere mærkværdig, som han ellers ikke røbede gnieragtige
Tendenser. Alligevel kom han med saa mange
Betænkeligheder ved Udsigten til denne Rejse hjem med Postdamper,
som om han havde været en lille Urtekræmmer, der endelig
havde bestemt sig til at ville se lidt af den store Verden.
Sparsommelighed var medfødt hos ham, tror jeg, og det maa
have været noget helt nyt for ham at skulle være nødt til at
betale for en Rejse — en Sørejse, der jo netop var den
normale Tilstand for hans Familie og havde været det lige fra
Vuggen for de fleste af Husstanden. Jeg kunde se, at hver
eneste Shilling, han saa meningsløst maatte af med, pinte
ham. Det var ret komisk. Han sad og arbejdede sig helt ind i
Melankoli, men kunde saa afbryde sig selv med et Suk og
sige, at der var vel ikke andet for end at tage tre anden
Klasses Billetter — og saa var der jo desuden de fire Børn, der
skulde betales for. Det var en Masse Penge, man der skulde
af med paa én Gang. En svær Masse Penge.

Jeg sad og hørte paa disse Hjerteransagelser (og det var
jo ikke første Gang), indtil jeg blev helt søvnig. Saa sagde
jeg Godnat og gik om Bord hos mig selv. Ved Daggry blev
jeg vækket ved en Hylen op af skingre Stemmer, ledsaget af
stærk Skvulpen og Bevægelse ude i Vandet og en
Dampfløjles korte, bydende Stød. Falk var kommen for at bugsere
os ud.

Jeg begyndte at klæde mig paa, Jeg lagde Mærke til, at
Syarene fra mit eget Skib og Fodtrinene over mit Hoved med

10“


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free