- Project Runeberg -  Tajfun /
148

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

)

S











148 JOSEPH CONRAD

ét hørte op. Derimod hørte jeg fjernere Strubelyde, der
syntes at udtrykke Overraskelse og Vrede. Saa kunde jeg høre,
at min Styrmand raabte heftige Ord til én, der maatte være
et Stykke borte. Der var andre, der stemmede i med, og
deres Stemmer lød vredt, saa kom der et Kor af Lyde som
Svar, og det lød som Udskælden. Nu og da skreg
Dampfløjten midt ind i Larmen.

Hele dette unødvendige Spektakel var ærgerligt at høre
paa, men jeg tog det alligevel roligt. Jeg tænkte, at nu om
et Øjeblik gled vi ned ad den elendige Flod, og en Ugestid
efter vilde jeg være langt borte fra det modbydelige Sted
med alle dets modbydelige Mennesker.

Opmuntret ved denne Tanke greb jeg mine Haarbørster,
og idet jeg saá ind i Spejlet, begyndte jeg at bruge dem.
Pludselig blev der stille udenfor, og da Koøjerne var aabne,
hørte jeg en dyb, rolig Stemme, men ikke om Bord paa mit
Skib, der paa Engelsk og med stærk fremmed Akcent raabte:
„Saa fremad!“ Jeg vilde ikke tro mine egne Øren og
skummede af Harme løb jeg op paa Dækket.

Det var utroligt, men alligevel sandt. Jeg havde kun Øje
for Diana, og det var Diana, der blev slæbt bort. Skibet var
allerede ude fra Kajen og i Begreb med at glide midt ud paa
Floden. „Det var noget af det mærkeligste at se det gale
Menneske hale Skibet ud,“ sagde Styrmanden ved Siden af
mig. „Halløj, Falk! Hermannl! Hvad Fanden er det for
Kunster?“ raabte jeg rasende.

Der var ingen, der hørte efter. Falk kunde i hvert Fald
ikke høre mig. Hans Slæbedamper gik frem for fuld Fart
langs den anden Bred. Staaltraadstrossen over til Diana var
stramt spændt som en Harpestreng og vibrerede
foruroligende.

Det høje Barkskib krængede over ved det voldsomme
Træk. Saa lød der et højt Brag efterfulgt af Lyden af Træ,
der splintredes. „Saal“ lød det igen ved Siden af mig. „Der
gik deres Bugseringspullert.“ Og i næste Sekund lød det
begejstret: „Se! Se dog, Sir! Se, hvor de Tyskere flyver til Side
deroppe paa Bakken. Jeg vil da haabe, han knækker deres
Skinneben, inden han er færdig med at bugsere.“

Jeg blev ved med mine forgæves Protester. Den
opgaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free