- Project Runeberg -  Tajfun /
150

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.













150 JOSEPH CONRAD

andre med den mindste Hermann paa Armen. Saa pragtfuld,
som hun saá ud i sin stramtsiddende Sirtses Kjole, var der
noget bydende over hele hendes fuldkomne Skikkelse, at det
saá ud, som om Solen stod op for hendes Skyld alene.
Lysstrømmen fremhævede hendes Skikkelses Herlighed og
ungdommelige Kraft. Hun gled forbi, helt ubevægelig som
hensunken i Overvejelse, kun Kanten af hendes Kjole bevægedes
af Vinden. Den lille skaldede Bandit Nicholas dunkede løs
paa hendes Skulder, og jeg saá hans tykke lille Arm hæve sig
og falde ned med en Maskines Regelmæssighed. Dernæst
gled de fire Kahytsvinduer frem for Synet, og Diana
bevægedes hurtigt ned ad Strømmen. Skodderne var skudte op fra
Vinduerne, og et af de hvide Gardiner flagrede ud og stod
som en Vimpel over det oprørte Kølvand.

Det var noget ganske uhørt at blive narret paa den Maner.
Jeg gik straks op paa Mæglerkontoret for at klage. De
protesterede og gjorde mange Undskyldninger, men det var dem
ufatteligt, hvorledes denne Fejltagelse kunde være sket. Da
jeg derimod noget senere kom ind til Schomberg til „Tiffin“,
blev han nok noget overrasket over at se mig, men havde
alligevel straks en Forklaring paa rede Haand. Han sad for
Enden af et langt, smalt Bord lige over for sin Kone — en
lille tyndhalset Kvinde med lange Hængekrøller og blaa
Tænder. Hun smilede enfoldigt ud i Luften og saá helt
forskrækket paa én, naar man talte til hende. Imellem dem var der en
slingrende Punkah, der viftede ned over tyve tomme
Rørstole og to Rækker skinnende Tallerkener. Tre Kinesere i
hvide Trøjer og med Servietter over Skulderen stod som
Vidner til al denne Forladthed. Schombergs Table-d’høte var
ikke stærkt besøgt den Dag. Han sad selv og spiste med et
vist Raseri og var lige ved at koge over af Arrigskab.

Han befalede først med Tordenrøst, at man skulde komme
ind igen med Koteletterne, og henvendte sig derpaa til mig.

„Naa, saa de sagde, det var en Fejltagelse, hvad? Aldeles
ikke! Det maa De ikke tro et Øjeblik, Kaptajn. Falk er ikke
den, der begaar Fejltagelser uden, at det er i en bestemt
Hensigt“. Det var hans faste Overbevisning, at Falk hele Tiden
paa en billig Maade havde prøvet paa at indynde sig hos
Hermann. „Læg Mærke til, at jeg siger: paa en billig Maade!


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free