Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 JOSEPH CONRAD
Han tørrede sig om Munden med Servietten. Hver eneste
af hans Bevægelser udtrykte Indignation, og han stirrede
stift paa mig. I min Nedtrykthed kom jeg pludselig til at
tænke paa, at hvis alt Kødet i Byen var som det, der her blev
budt ved Table-d’háte, var der ikke saa meget galt i det, Falk
holdt sig til. Jeg vilde lige til at sige det, men Schombergs
Blik tog Modet fra mig. „Maaske er han Vegetarianer,“
nøjedes jeg med at mumle.
„Han er en gerrig Rad, en elendig Gnier. Det er, hvad han
er,“ erklærede Hotelværten med megen Styrke. „Kødet her
er selvfølgelig ikke saa godt som det hjemme. Og det er
ogsaa dyrt. Men se nu, hvordan jeg bærer mig ad. Jeg tager
kun én Dollar for Tiflin, og halvanden for Middag. Kan De
vise mig noget, der er billigere? Hvorfor gør jeg det? Der er
jo ikke noget at tjene derved. Det vilde ikke være en
Forretning for Falk. Jeg gør det, fordi der er en hel Mængde unge
hvide Mænd, der ellers ikke vilde have et eneste Sted, hvor de
kunde gaa hen og faa et pænt Maaltid og spise det i godt
Selskab. Det er altid et første Klasses Selskab, der sidder ved
mit Bord.“
Den overbeviste Maade, hvorpaa han lod Blikket løbe hen
langs de tomme Stole gav mig en Følelse af, at jeg havde
trængt mig paa et Aandeselskab, der sad ved sin Tiffin,
„For Pokker — en hvid Mand bør spise som en hvid Mand,“
udbrød han heftigt. Han bør spise Kød — vist bør han saa.
Jeg sørger for, at mine Gæster faar Kød hele Aaret igennem.
Jeg er ikke Restauratør for en forbandet Flok af Kulier. Skal
det ikke være én Kotelet til, Kaptajn? ... Ikke? Boy — tag
det Fad ud!“
Han lænede sig tilbage i Stolen og ventede med barsk
Mine paa Karryen. De halvt nedrullede Persienner gjorde
det halvmørkt i Stuen, der lugtede stærkt af frisk Hvidtekalk,
en Sværm af Fluer summede rundt, og den stakkels Fru
Schombergs Smil syntes at udtrykke Kvintessensen af al den
Indskrænkethed, der nogensinde havde talt, draget Aande og
faaet sin Næring fra modbydeligt Oksekød inden for disse
nøgne Vægge. Schomberg aabnede ikke Munden, før han var
rede til at føre en Skefuld fedtet Ris ind i den. Han rullede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
