- Project Runeberg -  Tajfun /
156

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 JOSEPH CONRAD









lige ved at segne om. Naar hun saa endda havde været en
stærk ung Kvinde. Men hun var tredive Aar, og Klimaet
havde taget Pokkers haardt paa hende. Fred maatte jo ogsaa
sidde oppe — af Hensyn til det passende — og paa den Maade
gik der hele Uger, hvor han aldrig en eneste Gang fik
Lejlighed til at komme i Seng før Midnat. Det var ikke rart for en
træt Mand — var det vel? Og desuden havde Fred fuldt op
af Bekymringer, da Værkstedet ikke betalte sig, og han stadig
tabte Penge ved det. Han længtes kun efter at komme bort
herfra og prøve Lykken et andet Sted, men for Søsterens
Skyld blev han ved her, til han kom i Gæld til op over Ørerne.
Jeg kunde selv have vist Dem i min Skuffe en Haandfuld af
hans Tilstaaelser for Mad og Drikkevarer. Det er mig
ufatteligt, hvorfra han til sidst skaffede Penge. Han maa have
faaet Forstærkning fra en Broder, han har, og som er
Kulhandler i Port Said. Han betalte i hvert Fald enhver sit,
inden han rejste herfra, men Søsterens Hjerte var næsten
knust. Hun var jo selvfølgelig skuffet — og saa i hendes
Alder ... Min Kone var rigtig gode Venner med hende, saa
hun vidste jo Besked. Det var en fortvivlet Tilstand for den
stakkels Pige. Der var Besvimelser, og det blev en ren
Skandale. Oven i Købet i den Grad, at gamle Mr. Siegers —
ikke Deres nuværende Befragter, men hans Fader, den gamle
Herre, der trak sig tilbage med en hel Formue og som blev
begravet i Havet, da han døde paa Vejen hjem til Europa —
han maatte have en Samtale med Falk i sit Privatkontor.
Det var en gammel Karl, der kunde tale fra Leveren, og
desuden havde Firmaet Siegers hjulpet Falk med en god Slump
Penge, da han begyndte. Man kan ligefrem sige, at det var
Firmaet, der gjorde ham til det, han nu er. Det hændte
nemlig, at paa det Tidspunkt, da han kom hertil, fragtede
Firmaet en Masse Sejlskibe hvert Aar, og det passede dem bedst,
at der var gode Bugseringsforhold paa Floden. Er De med?
... Naa — der er jo altid et Øre ved Nøglehullet — ikke
sandt? Han sænkede Stemmen. „Idette Tilfælde var det en
af mine gode Venner, en Mand De kan se her hver Aften.
Men de talte meget sagte begge to. Min Ven er alligevel
vis paa, at Falk prøvede paa at komme med alle Slags
Undskyldninger, og at gamle Mr. Siegers hostede og rømmede


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free