- Project Runeberg -  Tajfun /
157

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.




e
FALK 157

sig en Del. Og alligevel ønskede Falk hele Tiden at blive
gilt. Hvorfor? Ja, det er en kendt Sag, at Manden i Aarevis
har længtes efter at faa sit eget Hjem. Han kan bare ikke
gøre sig fortrolig med Bekostningen derved. Saa snart det
kommer saa vidt, at der bliver Tale om at gribe i Lommen,
trækker han sig tilbage. Det har jeg altid sagt, og nu er alle
enige med mig. Hvad mener De om den Ting?“

Han appellerede tillidsfuldt til min Indignation, men da
jeg var mest oplagt til at ærgre ham, bemærkede jeg, at det
forekom mig meget trist — hvis det da var sandt.

Han gav et Hop op fra Stolen, som om der havde været en
Naal i Sædet. Jeg véd ikke, hvad han vilde have svaret mig,
thi i det samme Øjeblik hørte vi gennem den halvaabne Dør,
at to Mænd kom ind i Billardstuen ude fra Verandaen.
Foruden deres Fodtrin hørte vi to Stemmer mumle, og da der
saa blev banket skarpt med en Mønt paa et Bord, rejste Fru
Schomberg sig halvvejs op fra Stolen. „Sid stille,“ hviskede
Manden hen til hende, og i en gæstfri, jovial Tone, der stod i
den mærkværdigste Modsætning til det vrede Blik, hvormed
han havde faaet Konen til at synke tilbage i Stolen, raabte
han meget højt: „Der serveres endnu Tiffin herinde, mine
Herrer.“

Der lød intet Svar, og Stemmerne tav pludselig. Den
første af de kinesiske Tjenere gik ud. Vi hørte Isstykker klirre
i Glas, hvorpaa noget blev skænket op, og Fødder skrabede
mod Gulvet, medens et Par Stole blev flyttet. Schomberg
mumlede sagte noget om, hvem Pokker det vel kunde være,
der kom paa den Tid af Dagen, og han rejste sig med
Servietten i Haanden for at se, hvem det kunde være. Han kom
hurtigt tilbage paa Taaspidserne og sagde, at det var Falk,
der var kommen, og at det oven i Købet var Kaptajn
Hermann, der var med ham.

Det var uventet, at Slæbedamperen allerede var vendt
tilbage fra Yderreden, men det kunde godt være muligt, thi
Falk havde bugseret Diana ud Klokken halvseks om
Morgenen, og nu var Klokken to. Schomberg bad mig lægge Mærke
til, at ingen af de to Herrer vilde ofre én Dollar paa en
Tiffin, som de dog sikkert trængte til. Da jeg var blevet færdig
med at spise, var Falk gaaet. Jeg hørte lige hans sidste
Fod





<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free