- Project Runeberg -  Tajfun /
158

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.













158 JOSEPH CONRAD

trin ude paa Verandaens Plankegulv. Hermann sad ganske
ene i den store Stue med de to livløse Billarder, der var
tilhyllede med stribede Overtræk, og han tørrede heftigt
Ansigtet. Han var iført sine fineste Landgangsklæder, stiv Flip,
sort Frakke, stor hvid Vest og graa Benklæder. En hvid
Solskærm med Spanskrørshaandtag hvilede mellem hans
Knæ, Kindskægget var fint børstet, Hagen glatraget, og der
var kun en fjern Lighed mellem ham og den usoignerede,
rædselslagne Mand, der iført en hæslig Natskjorte og
upassende Benklæder den samme Dags Morgen havde klynget sig
til Rattet paa Diana.

Det var et Sæt i ham, da jeg traadte ind, og han talte
straks ivrigt til mig, skønt han var yderst forlegen. Det var
ham om at gøre at forklare mig, at han ikke havde haft noget
at gøre med „den forbandede Historie“, som han kaldte
Morgenens Begivenhed. Det var ham yderst ubehageligt. Han
havde gjort Regning paa at have endnu en Dag til Disposition
her for at kunne betale de forskellige Regninger og
underskrive visse Papirer. Der var ogsaa en Del Proviant, der
endnu skulde bringes om Bord, og han havde heller ikke
faaet visse Dele af sit „Jerntøj“, som han kaldte det, og som
var blevet sendt i Land for at blive repareret. Nu maatte han
leje en af de indfødtes Baade til at sejle det altsammen ud til
Skibet, og det vilde maaske koste fem eller seks Dollars. Falk
havde slet ikke varslet ham. Aldeles ikke ... Han slog i
Bordet med den kødfulde Haand ... Der verfluchte Kerl, kom
han ikke der i Morges som en forbandet Røver og førte ham
bort. Hans Styrmand var slet ikke forberedt, og Skibet laa
fast fortøjet — han erklærede, at det var skammeligt at
overraske et Menneske paa den Maade. Skammeligt! Alligevel
var Falks Magt paa Floden saa stor, at da jeg køligt
bemærkede, at Hermann jo blot kunde have nægtet at lade sig
bugsere ud, blev han ganske forfærdet ved den Tanke. Aldrig
før havde jeg i den Grad forstaaet, at dette er Dampens
Tidsalder. Dette, at Falk var ene om at eje en Dampskibskedel,
satte ham i Stand til at svinge Pisken over os allesammen,
Hermann søgte at gøre mig det klart, at det jo slet ikke gik
an at modsige denne Fyr, men jeg maatte trække paa
Smilebaandet ved at høre det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free